Agerbrugets Naturlove

Tillag. 391 Poudrette; som den forefindes der, fores den hver Morgen og hver Aften ud Hele Landet over, for efter en kort Tids Forlob igjen at vende tilbage som Bonner eller Roer; Tusinder af Bande glide i den tidlige Morgenstund med hoit opstablede Tonder, som ere fyldte med det værdifulde Stof, gjennem Slæ- dernes Kanaler og fordele Velsignelsen indtil dybt ind i Landet. Der er formelige Gjodningsposter, foui komme og gaae med en Diligences Regelmæssighed, og man maa indrømme, at det er et Slags Martyrium at tjene som Conducteur for en saa- dan Post. Om Aftenen inoder man lange Rækker af landlige Kulier, som efter om Morgenen at have bragt Landets Pro- dukter til Byen, nu ere belastede hver med to Tonder Gjod- ning, og det ikke i fast, consistent Form, men netop i ben friske Blanding, hvori den af Naturen findes i et godt Locum. Karavaner af Lastheste, foin Have bragt Fabrikater fra det Indre til Hovedstaden ofte fra en Afstand af 50 til 60 Mile, ere nu paa Veien hjemad belæssede med Kurve og Tender, kun at man i dette Tilfælde sorger for at udvælge faste Excrementer. Saaledes fremstaaer for os det storartede Billede af en fuldstændig Circulation af Naturkræfter; intet Led i Kjeden guder tabt; det ene rækker det andet Haanden. Jeg kan ikke nægte mig et Tilbageblik paa os selv og en Parallel. Vi sælge i vore store Agerbrug en Del af Jord- bundskraften i Form af Korn, Roer eller Kartofler, men vore Vogne, som bringe disse Producter til Byen eller til Fabrik- ken, bringe ingen Erstatning tilbage — et Led af Kjeden fal- der nd. En anden Del opfodre vi paa vore store Kvægbesæt- ninger; ogsaa heraf gaaer en betydelig Del i Form af Fede- kvæg, Mælk, Smor eller Uld ud i Verden og vender ikke mere tilbage — et andet Led falder ud. En tredie mindre Del fortære vi selv med vore Arbeidere. Denne Del idetmindste kunde hel og holden komme os tilgode, naar vi forstode at benytte den omhyggeligt, forstandigt, japanesisk; eller vil Nogen