Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
drede eft. Kr., var gaaet i Forglemmelse, begyndte man
atier at, male enten paa lør Kalk (al secco), eller paa
vaad (al fresco). I første Tilfælde blev Væggen overstrø-
gen med Vand- eller Limfarver, men disse Malerier vare
kun af ringe Varighed. Varigere, men ogsaa langt be-
sværligere er Malingen paa frisk Kalk, Freskomaleriet:
varigere, fordi Mineralfarverne, der anvendes dertil, for-
binde sig kemisk med Kalken eller Mørtelen, saaledes at
de kun forsvinde, naar denne løsner sig fra Muren; be-
sværligere, fordi Arbejdet kun kan udfores saalænge Kal-
ken endnu er vaad. Kalken kan derfor kun klaskes paa
i smaa Partier ad Gangen, og hvad der én Gang er malet
kan ikke ændres, med mindre man vil slaa Stykket helt
]øs fra Muren.
Kemien har imidlertid i den nyere Tid skaffet et
Middel tilveje, som overvinder disse Vanskeligheder, uden
at forringe Fordelene ved denne Fremgangsmaade. Muren
overtrækkes med et Lag Kalk, som derefter overstryges
med »Vandglas». Efter Tørringen paaføres Farverne, som
ere udrørte i Vand, og de befæstes ved al det Hele paany
oversprøjtes med det saa meget anvendelige Vandglas, en
kemisk Forbindelse af Kiselsyre med Kali eller Natron,
som danner uopløselige Forbindelser med Jord-og Metalil-
tefarverne. Maleriet bindes derfor ligesaa godt eller
endog bedre til Underlaget end ved Freskomalingen, og
modslaar bedre Vejrligets Indflydelse, da Vandglasset ved
Hærdning danner et saa godt som glashaardt, beskyttende
Lag, og tilmed er Kunslneren ikke saa bunden, som tid-
ligere, men kan male over og foretage Ændringer. Denne
Fremgangsmaade blev af Opfinderen, Overbjergraad von
Fuchs i Munchen (1846) kaldet Stcreochromi (o: Far-
vebefæstelse), og anvendes nu saa godi som overalt, hvor
der er Tale om at udsmykke Vægge med Malerier, der
skulle udsættes for den ydre Lufts Indvirkninger.
En med Freskomalingen beslægtet Dekoralionsmaade
\ed Vægflader er Sgraffito (af sgrafflare, kradse, skrabe,
skravere). Allerede ved Emailmaleriel blev denne Melhode
bragt i Anvendelse, idel lo forskjelligt farvede Lag anbrag-