Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
91 drede eft. Kr., var gaaet i Forglemmelse, begyndte man atier at, male enten paa lør Kalk (al secco), eller paa vaad (al fresco). I første Tilfælde blev Væggen overstrø- gen med Vand- eller Limfarver, men disse Malerier vare kun af ringe Varighed. Varigere, men ogsaa langt be- sværligere er Malingen paa frisk Kalk, Freskomaleriet: varigere, fordi Mineralfarverne, der anvendes dertil, for- binde sig kemisk med Kalken eller Mørtelen, saaledes at de kun forsvinde, naar denne løsner sig fra Muren; be- sværligere, fordi Arbejdet kun kan udfores saalænge Kal- ken endnu er vaad. Kalken kan derfor kun klaskes paa i smaa Partier ad Gangen, og hvad der én Gang er malet kan ikke ændres, med mindre man vil slaa Stykket helt ]øs fra Muren. Kemien har imidlertid i den nyere Tid skaffet et Middel tilveje, som overvinder disse Vanskeligheder, uden at forringe Fordelene ved denne Fremgangsmaade. Muren overtrækkes med et Lag Kalk, som derefter overstryges med »Vandglas». Efter Tørringen paaføres Farverne, som ere udrørte i Vand, og de befæstes ved al det Hele paany oversprøjtes med det saa meget anvendelige Vandglas, en kemisk Forbindelse af Kiselsyre med Kali eller Natron, som danner uopløselige Forbindelser med Jord-og Metalil- tefarverne. Maleriet bindes derfor ligesaa godt eller endog bedre til Underlaget end ved Freskomalingen, og modslaar bedre Vejrligets Indflydelse, da Vandglasset ved Hærdning danner et saa godt som glashaardt, beskyttende Lag, og tilmed er Kunslneren ikke saa bunden, som tid- ligere, men kan male over og foretage Ændringer. Denne Fremgangsmaade blev af Opfinderen, Overbjergraad von Fuchs i Munchen (1846) kaldet Stcreochromi (o: Far- vebefæstelse), og anvendes nu saa godi som overalt, hvor der er Tale om at udsmykke Vægge med Malerier, der skulle udsættes for den ydre Lufts Indvirkninger. En med Freskomalingen beslægtet Dekoralionsmaade \ed Vægflader er Sgraffito (af sgrafflare, kradse, skrabe, skravere). Allerede ved Emailmaleriel blev denne Melhode bragt i Anvendelse, idel lo forskjelligt farvede Lag anbrag-