Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Hxrcr vk-4. nm 90 Den belgiske Maler Ant. Wiertz udførte sine kolos- sale Malerier paa en egen, af ham opfunden, Maade, kaldet peinture mate; han rev Farverne ud i venetiansk Ter- pentin og Terpentinolie, og malede paa ugrundet Lærred, som saalcdes blev gjennemtrukket af Farven. Hans For- skrifter til Anvendelsen af denne Melhode offentliggjordes efler lians Død (1865), men synes ikke at have vundet nogen Tilslutning. E. Vægmaleri. De ældste Vægmalerier (hos Ægypterne o. a.) bestaa af Omrids, som ere indridsede paa Murfladen, og udfyldle med Vandfarver uden Skyggeangivelser. Grækerne malede paa frisk Kalk (al fresco) eller enkauslisk. Enkaustik betyder Kunsten at indbrænde, og Udtrykket blev oprin- delig anvendt paa den Fremgangsmaade, der benyttedes til at overtrække Skrivetavler med smeltet Vox. Dette synes derefter al have ledet lil at blande Farverne med Vox, derefter føre dem over paa den Flade, der skulde bemales, og forbinde dem med denne ved Opvarmning, eller ogsaa al overtrække og befæste Vandfarverne med Vox. De gamle Forfatteres Skildringer af denne Maade at male paa udlydes forskjelligt; en fuldstændig Forkla- ring tør man næppe vente, da der ikke er opbevaret Kunstværker af denne Art. Det vil ligeledes henstaa uop- lyst, oin den Enkaustik, der var i Brug indtil ind i Mid- delalderen, var den samme, som anvendtes af Grækerne. Fra Midlen af forrige Aarhundrede er der gjort mange Forsøg paa aller at opfinde Enkausliken. Man blander Voxcl med forskjcllige Harpixarter, Olier og lignende, og kalder ogsaa denne Slags Vægmaleri Enkaustik, men i uegentlig Forstand, da den senere Indbrænding paa denne Maade falder bort. Efter al Enkausliken, rimeligvis i det fenile Aarhun-