Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
99 Cursiv eller Italica. Som Underafdelinger af Anliqua’en kan nævnes Ægyptienne, og fftøuDe; den smukke, runde og rene Anliqua, som man nu til Dags kalder Elzevirskrift, blev allerede anvendt af den berømte hollandske Bogtrykkerfamilie Elzevir. Husets Stamfader var Louis Elzevir i Lcyden (1592—1617); han var den Første, som adskille de to Vokaler u og v fra hinanden. Elzevirer kaldes ogsaa delte Firmas smukke Miniaturudgaver, medens Al diner betegne de Værker, der skyldes Venetianeren Aldo Manulio og hans Efterfølgere, og Jun tiner dem, der skyldes den florentinske Familie Giunta (1497). Værker fra den tidligste Tid, omtrent indtil den forstc Trediedel af det 16de Aarhundrede, kaldes Incunabuler, af det latinske ineunabula, en Vugge, alt- saa Arbejder fra Bogtrykkerkunstens første Tider. Det første større Værk, som Gutenbcrg trykkede, var den latinske Bibeloversætlelse Vulgata (1452—55). Fra Europa udbredte Kunsten sig til Amerika, i Mexiko anlag- des el Trykkeri af Jesuiterne allerede i 1550, først hun- drede Aar senere naaede den til Nordamerika. Tyrkiet fik sil forte Trykkeri 1726 og' Ægypten sit først 1822. Iler i Danmark udgav allerede 1482 Joh. Snell i Odense en Bog, der skildrede de Kristnes Kamp mod Tyrkerne paa Øen Rhodos; men den forsle Bogtrykker, der slog Bo her, var Gotfred of Ghemen, og hans første Arbejde var Rim- krøniken 1493. Dc forskjeUigc Skriftarter, som for Øjeblikket erc i Brug, adskille sig ikke blot i Formen, men ogsaa i Stør- relsen af dc enkelte Bogstaver; Styrken, det vil sige Bogstavernes Brede og den Afstand, hvori de skulle staa fra hverandre, bestemmes af «Keglen», paa hvis øverstc Flade Skrifttegnet er anbragt. De hyppigst forekommende Slørreiser ere: Mittel, Cicero, Corpus, (ogsaa kaldet Garmond efter Skriftstøberen Claude Garmond), Bourgeois (Borges), Petit, Colonel, Nonpareille, Perle, hvortil endnu kommer Titel, Sirskrift o. s. v. 7*