Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
103 ■a. Kobberstik. Ved Kobberstikning i snevrere Forstand forstaar man en Fremgangsmaade, hvorved man ved Hjælp af Gravstik eller «kold Naal» (en Staalstift, som efler Omstændig- hederne kan være mere eller mindre spids, kantet, afrun- det o. s. v. og er forsynet med el Træhaandtag, der stemmes imod Haandfladen) indgraverer Tegningen i selve Kobberpladen. Denne sidste overlrækkes med en Fernis af Vox, eller en Blanding af Vox og andre Sloffer, og paa dette Overtræk kalkeres Omridsene af Tegningen, for derefter at indridses svagt med Naalcn. Er delte Arbejde udført, fjernes Dækgrunden, og Kobberstikkeren arbejder nu umiddelbart i Overfladen af Kobberpladen; eller ogsaa udfører han Tegningen, der senere skal fuldendes ved Hjælp af Gravslikken, foreløbig med Naalcn, og lader del saaledes dannede Billede ætse. Skyggerne fremstilles ved parallele Linier, de stærkere Skygger dels ved forskjellige Krydslinier, hvis Mellemrum desuden udfyldes med Punk- ter, dels ved at lade Linierne selv faa større Brede og Dybde. Til større Flader kan ogsaa benyttes en Maskine, ved Hjælp af hvilken ct spidst Griffel bevæges jevnt frem og tilbage hen over Pladen, og skjærer, alt eftersom det indstilles, mere eller mindre dybt ind i denne ■ en Frem- gangsmaade, som først blev anvendt og endnu hyppig anvendes ved Gravering paa Slaalplader. Ved Kobberslikket danner hver Linie en formelig For- dybning, og ved stærkere Skravering bliver endog en Del af Metallet virkelig taget bort. Den Linie, som fremkom- mer paa Papiret ved Aflrykning fra en Kobberpladc, er derfor ikke Had, som om den var trukket med en Tegne- stift, men Farven, der bedækker Papiret, har en vis Tyk- kelse, om end ikke ganske svarende til den tilsvarende Fares Dybde i Pladen; det er herpaa, al den Dybde og Kraft beror, som er ejendommelig for Kobberstikket, og som vanskelig lader sig opnaa ved andre Fremgangsinaader. Ogsaa Trykningen fordrer her langt større Omhu og Øvelse end ellers. Farven rives saa fint som muligt,