Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
■a. Kobberstik.
Ved Kobberstikning i snevrere Forstand forstaar man
en Fremgangsmaade, hvorved man ved Hjælp af Gravstik
eller «kold Naal» (en Staalstift, som efler Omstændig-
hederne kan være mere eller mindre spids, kantet, afrun-
det o. s. v. og er forsynet med el Træhaandtag, der
stemmes imod Haandfladen) indgraverer Tegningen i selve
Kobberpladen. Denne sidste overlrækkes med en Fernis
af Vox, eller en Blanding af Vox og andre Sloffer, og
paa dette Overtræk kalkeres Omridsene af Tegningen, for
derefter at indridses svagt med Naalcn. Er delte Arbejde
udført, fjernes Dækgrunden, og Kobberstikkeren arbejder
nu umiddelbart i Overfladen af Kobberpladen; eller ogsaa
udfører han Tegningen, der senere skal fuldendes ved
Hjælp af Gravslikken, foreløbig med Naalcn, og lader del
saaledes dannede Billede ætse. Skyggerne fremstilles ved
parallele Linier, de stærkere Skygger dels ved forskjellige
Krydslinier, hvis Mellemrum desuden udfyldes med Punk-
ter, dels ved at lade Linierne selv faa større Brede og
Dybde. Til større Flader kan ogsaa benyttes en Maskine,
ved Hjælp af hvilken ct spidst Griffel bevæges jevnt frem
og tilbage hen over Pladen, og skjærer, alt eftersom det
indstilles, mere eller mindre dybt ind i denne ■ en Frem-
gangsmaade, som først blev anvendt og endnu hyppig
anvendes ved Gravering paa Slaalplader.
Ved Kobberslikket danner hver Linie en formelig For-
dybning, og ved stærkere Skravering bliver endog en Del
af Metallet virkelig taget bort. Den Linie, som fremkom-
mer paa Papiret ved Aflrykning fra en Kobberpladc, er
derfor ikke Had, som om den var trukket med en Tegne-
stift, men Farven, der bedækker Papiret, har en vis Tyk-
kelse, om end ikke ganske svarende til den tilsvarende
Fares Dybde i Pladen; det er herpaa, al den Dybde og
Kraft beror, som er ejendommelig for Kobberstikket, og
som vanskelig lader sig opnaa ved andre Fremgangsinaader.
Ogsaa Trykningen fordrer her langt større Omhu
og Øvelse end ellers. Farven rives saa fint som muligt,