Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

104 overføres paa Pladen og fordeles jevnt ved Hjælp af en «Balle», derefter fjernes den igjen fra Overfladen, saa at kun Fordybningerne vedblive al være fyldle. Der tages nu et Aftryk ved Hjælp af en Ilaandprcsse, og efter hvert saadanl Aftryk indgnides Pladen paany med Farve. De allerførste Aftryk erc gjerne ubrugelige paa Grund af Pla- dens Ujevnheder, men eflerhaanden som disse forsvinde under Brugen blive Aftrykkene smukkere og skarpere, indtil de endelig efter yderlig fortsat Brug alter falde malte og uklare ud. For at skjclne de mellemste, langt kostbarcre Aftryk, af hvilke der sjeldcnt tages flere end 100, fra de andre, fojes Underskriften først lil under disse senere, mindre gode, hvorfor de første, bedste Aftryk benævnes «avant la lellre» (før Skriften). Først efter at disse Aftryk erc tagne, tilføjes paa Billedels underste Rand Navnet paa Kobberstikkeren (X sc. = X sculpsit o: stuk- ket af X) og paa Kunstneren, fra hvem Originalen hid- rører (Y del. = Y delineavit, eller Y pinx. = Y pinxit o: tegnet eller malet af Y), foruden Billedets Titel og øvrige Oplysninger. Disse sidste Aftryk kaldes da apres la lellre (efter Skriften). 1 Frankrig skjelner man desuden de allerførste avant la leltrc Aftryk fra de senere, idet de mærkes med Kobberstikkerens Navn, der senere slibes bort fra Pladen; saadanne Aftryk kaldes «épreuves d’artiste. Tidligere regnede man i det Iløjesle at kunne faa 1200 gode Aftryk fra den stukne Kobberplade; nu kan man ad galvanisk Vej forny den saa ofte del skal være, og desuden hærde den ved Forstaaling, saaledes al der kan vindes ct langt storre Antal Aftryk, uden at man behøver at foretage en ny Gravering. b. Raderingen staar baade i teknisk og kunstnerisk Betydning Kobber- stikket nærmest. Forskjellcn i den forste Henseende be- slaar deri, at den paa Pladen anbragte Ætsegrund ikke blot tjener lil al fæste Tegningens Omrids, men at der- imod hele Tegningen udarbejdes i denne Dækgrund ved Hjælp af Radernaalen. Kun naar Talen er öm at frem-