Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
105 slille dybe Skygger arbejder man ind i selve Kobberet. Er Tegningen færdig, saa bedækkes Pladen med Ætsevand (rygende Salpetersyre, forlyndet med Vand), som angriber Kobberet overalt, hvor del er blottet for Dækgrund. Æts- ningen kan gjenlages flere Gange, man dækker da de Parlier, som skulle holdes lyse, og allerede have faaet tilstrækkelig Dybde, paany med Dækgrund, beslaaende af Asfalt opløst i Terpentin, og lader Ætsevandet virke paa de øvrige, blottede Dele. Endelig kan Raderingen senere gaaes efter med Gravslikken. Denne Kunst, som i Tydskland forst er udøvet af Alb. Diirer, i Italien af Mazzuoli Parmegianino, ligner, saaledes som det fremgaar af det ovenfor Anførte, mere Tegning end Kobberstikning. Derfor pleje Kunstnerne selv ofte al udføre deres mere eller mindre skitseagtige Udkast ved Hjælp af Radernaalen. Gjenlagen Ætsning tillader ogsaa at frembringe dybere Skygger, og som Følge heraf betydeligere Lysvirkninger, hvorfor Radering gjerne benyt- tes til Gjengivelse af Malerier, hvorimod det egentlige Kobberstik foretrækkes ved Gjengivelsen af Arbejder, hvis Betydning mere beror paa streng Tegning — Fremgangs- rnaaden ved Trykningen er her, som ved JMetalstik i det Hele taget, i alt Væsentligt overensstemmende med den nylig beskrevne Frenigangsmaadc. Ligeledes kan man forstaale eller galvånoplastisk mangfoldiggjøre den ætsede Plade, af hvilken man tidligere kun kunde tage 500—600 Aftryk. c. Andre Slags Metals tik. Ved Siden af Liniemanéren opstod ogsaa forskjellige Slags Punkterm an erer i Kobberslikningen. Med en Puntse eller cn spids Hammer slog man Punkler mere eller mindre* dybt ind i Pladen (opus mallei, Ilammerar- bejde). Men denne mekaniske Frcrngangsniaade er slet ikke i Siand til at give Tegningen del Udtryk, som den ved Kunstnerens egen IJaand trukne Linie. Denne Manér er ogsaa ganske gaaet af Brug, og det Samme er Tilfæl- det med Ro u lettern ané ren, ved hvilken Tegningen.