Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
106 udførtes ved Hjælp af smaa bevægelige Hjul, befæstede til et Haandtag, og som efter Omstændighederne vare forsy- nede med grovere eller finere Indsnit paa Randen. Derimod vedligeholdtes for en Del endnu de, i kunst- nerisk Henseende mere underordnede, Manerer, ved hvilke man liar til Formaal at fremstille Flader, nemlig Skrabe- manéren og Tusclimanércn. Ved begge er del ikke Skygge-, men Lysparlierne, som indlegnes i Pladen. Ved Skrabemanéren (ogsaa kaldet «sort Kunst» eller mezzo tinto) rues Kobberpladen op med en Moletle eller el Tandjern, og de lysere Partier frembringes ved atier at skrabe det Opruede bort; hvor det stærkeste Lys skal vise sig maa Pladen formelig poleres paany, for saaledes al gjøres uskikket til at modtage Farve. Opfin- deren af denne Manér er en hessisk Officer, Ludvig von Siegen; af l’rinds Ruprechl af Pfalz, Foreren for »Kava- lererne» under Karl d. 1ste, forplanledes den til England, hvor den blev anvendt af Christopher Wren, St. Poulskir- kens bekjendle Bygmester. Tusch- eller Akvalintamanéren ligner den nys beskrevne meget, hvad Virkningen angaar. Frerngangs- inaaden er følgende: en Blanding af pulveriseret Asfalt og Maslix drysses ved Hjælp af en Si paa Pladen, eller ogsaa blæses Kolofoniumsløv (det Pulver, hvori Piller ind- pakkes) hen paa den, og smeltes derefter last paa den ved Opvarmning. Ætsevandet angriber nu Mellemrummene mellem de smaa Sløvkugler. Ved fortsat Ætsning vilde man faa en Plade, der gav helt sorte Aftryk; inan be- skyller derfor de lyseste Parlier strax ved et Fernisover- Iræk, efter den forste Ætsning de svageste Skygger, og bliver saaledes ved, ligesom tuscherende, indtil de dybeste Skygger. Staalstik. Englænderen Charles Healh »oplog paany i 1820 Anvendelsen af Staalplader, som allerede var be- nyttet i det 15de Aarhundrede. Pladen blødgjøres ved Udglødning i Jcrnilte eller Zinkilte og behandles ligesom Kobberpladen. Uagtet Bludgjøringen slides Staalel meget langsommere end Kobberet, saa at man kan gjøre Reg-