Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

107 ning paa indtil 50 000 Aftrjk fra samme Plade; men Tegningen faar noget Haardl og Koldt i Udseendet, og Methoden er derfor saa temmelig gaaet af Mode. Zinkstik. Der anvendes Radermanér, ligesom ved Kobberel, men Ætsningen udføres hurtigere og med sva- gere Syre. Endelig skal ogsaa nævnes Kemi ty pi en, opfunden af vor Landsmand Piil. Først dannes paa sædvanlig Maade en fordybet Tegning i en Zinkplade. Fordybningerne fyldes derefter med Tin og ved Ætsning fordybes Zink- grunden, medens Tinlinierne, der ikke angribes afÆtsevandet, komme til al staa ophøjede. Da der allsaa skaffes et ophøjet Præg tilveje i Stedet for som ved de andre Manerer et fordybet, slutter denne Fremgangsmaade sig nærmere lil 2. Træsnit eller Xylografi. Pladen, der her benyttes, er gjerne af Buxbom, og bestaar af Endetræ; den faar et hvidt Overtræk paa hvil- ket Tegningen let lader sig udføre i Blyant. Træskæreren (Xylografen) skaffer ved Hjælp af Kniv, Mejsel, Bor og andre Redskaber de Partier bort, som skulle vise sig helt hvide, tilligemed Mellemrummene mellem de forskjellige Skyggelinier. Tegningen fremtræder allsaa ligesom Bog- stavtyperne ophøjet, og kan ligesom disse overstryges med Farve ved Hjælp af en Valse. Den kommer saaledes nærmest lil al ligne en Penne- eller Blyantstegning, og indskrænker sig ligesom denne lil kun at fremstille Kon- turerne og de vigtigste Skyggelinier. I Tydskland, hvor Træsnittets Blomstringstid falder i det 15de og 16de Aar- hundrede, har denne Fremgangsmaade vedligeholdt sig. I Frankrig og England har del saakaldle «Tonesnit» udviklet sig, som stræber efter at opnaa den samme Effekt, som ved Metalstikket. Der anbringes større Skyg- geparlier, hvorved man beljener sig af Maskine, og Lys- parlierne hæves stærkere frem, ligesom man ogsaa søger at opnaa Afskygninger og Overgange ved Hjælp af Indsnit paa tvers over Skyggelinierne.