Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

116 IX. Bogbinderarbejder. Ligesaa gamle som selve Bøgerne ere Bindene, som baade tjene til Beskyttelse for Skriflen og tillige lette Brugen af den. I Oldtiden anvendtes Træ og Kork til dette Øjemed, Elfenbenspladerne have alt tidligere været omtalte (Afsnit VIII A); i Middelalderen overtrak rnan de stærke Træplader med Pergament eller Svinelæder, undertiden ogsaa med Silke eller Fløjel, og forsynede dem for Beskyttelsens Skyld med stærkt Metalbeslag og Spænder, undertiden med virkelige Laase. Bindene, navnlig paa meget kostbare Bøger, bleve prydede med ophøjet Arbejde i Elfenben, dre- vel Sølv eller Guld, Etnail, Perler, Ædelstene o. s. v. Bre- viarene, (Andaglsbøger) opbevaredes derimod i en Slags Pung, der befæsledes til Bæltet. Ved Nagler og andre fremstaaende Dele paa Randen af Bindet beskytledes For- siringerne derpaa, idet de forhindrede dem fra al komme i Berøring med Bordet, naar Bogen var opslaaet. Ind- bindingen blev ligesom Skrivningen af Bogerne for slørste Delen udført i Klostrene. Ved Opfindelsen af Bogtrykker- kunsten , hvorved Bøgerne bleve billigere og fik større almindelig Udbredelse, begyndte man ogsaa at gjøre Ind- bindingen mindre kostbar. Overtrækket var i Regelen Kalveskind (« Franskbind» , fordi det opstod i Frankrig; Vælskbind, efter Vælskland, Italien); fra Orienten og Spanien kom det nopprede eller arrede Gedeskind i Brug, som i Tydskland benævnes Corduan (af Byen Cordova), i Frankrig Maroquin, i England Marocco. Den franske Bogsamler Grolier skal i det 16de Aarh. have opfundet Presningerne paa Ryggen af Bøgerne. Bøger af mindre Format og ringere Styrke ledede til at anvende Pap i Stedet for Træ til Bindene,- og i forrige Aarhundrede blev det almindeligt kun at overtrække disse med Papir. Eng-