Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

 126 udbredtes derfra til alle lige til den nyere Tid. disse Prydelser, ligesom Sydamerika villigt tilluskede purt Verdensegne i Middelalderen og Østens Folk salte stor Pris paa ogsaa Indianerne sig dem af i Mellem- og Spanierne for sten, blev ning. Glaspustcrkun- allerede tidlig Guld. Det næste Land, som fik Betydning i var Tyds kl and. At Fabrikationen drevet her, derfor taler blandt Andet den Kjcndsgjer- , at i Aaret 1317 flere venetianske Glaspustere for- enede sig med en »Mester» fra Tydskland, som var erfaren i Kunsten at lave Spejle. Glasspejle vare maaske alt kjendte i Oldtiden; i smaa Størrelser forekomme de i det 13de Aarhundrede, men først, i det 15de fortrængte de fuldstændigt Metalspejlene*). Medens Venetianerne vare berømte for deres farvede Glas, dekorerede Tydskerne derimod deres Glas med Emailmalerier, især Vaabenskjolde. 1 Bøhmen fremstillede man Krystalglas af meget slor Ren- hed, og Gaspar Lehinann opfandt 1609 Kunsten at gravere det ved Hjælp af Diamanter og smaa Hjul. Denne For- siringsmaade vandt saa almindeligt Bifald, at endog ældre venetianske Glas prydedes med Graveringer, og derfor ofte bleve antagne for bøhmiske. 1 Frankrig forekommer ct Privilegium for en Glaspuster fra Aaret 1338, dog om- tales her Glassager allerede i det 6te Aarhundrede. For- lunat, Biskop i Poitiers, skildrer saaledes et Gjæslebud hos Dronning Radegunde, Chlotar d. 1stes Gemalinde, ved hvilket hver Ret blev serveret paa et særegent Materiale: *) Metalspejle bruges endnu i Kina; de tilberedes af en Blan- ding af 50 Dele. Kobber, 30 Dele Zink, 16 Dele Tin og 2 Dele Bly. Hemmeligheden ved de saakaldte »magiske Spejle», som tilsyneladende have en ganske ensartet, poleret Over- flade, men belyste af Solen frembringe paa en modstaaende Væg en Gjengivelse af det Billede eller de Skrifttegn, som findes angivne paa Spejlets Bagside, skal bestaa deri, at vedkommende Billede er indlagt i Overfladen med grovere Kobber, hvorved Gjenskinnet af det skiller sig fra det Øvrige paa Grund af mindre regelmæssig Tilbagekastning af Lys- straalerne.