Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
127 Kjød paa Sølvfade, Grøntsager paa Marmor, Fjerkræ paa Glas, Frugt i malede Kurve, og Mælk, i sorte Lerkrukker. Den Paastand, at Glaspusterkunsten i Frankrig særlig skulde være udøvet af Adelen, og at den endog bragte dens Udøvere Adelsbrev, beror efter nøjere Undersøgelser paa en Misforstaaelse. I England blev denne Fabrikation først indfort fra Belgien under Dronning Elizabeth. Mær- kelig nok have Kineserne aldrig bragt det vidt i Glas- fabrikationen. For Indførselen af det europæiske GUis tilberedle de en gjennemskinnende Masse af en Blanding af Bly, Svovl, Soda eller Potaske og allunholdige Mineralier. Til Slutning ville vi kaste el Blik, paa de Glasarbejder, som man nu til Dags træffer i Samlinger. Af anlike Sager forekomme hyppigsi smaa «Fiolor», «Taareflasker» o. lign, af mørk, grønlig Glasmasse. Ved venetianske Spejle förstaas nu næsten ude- lukkende Spejle med Glasindfatning, enten af farveløst eller farvet Glas, snart med, snart uden Belægning. Venetianske Glas forekomme med smuk gulbrun Farve. Apolhckerglas i fantastiske Dyreformer, sæd- vanlig med flere Aabninger; Spidsglas, enten tragtfor- mede eller lange, spidse Blomsterbægere med paasmcllede, meget sirligt sammenslyngede Ornamenter, enten Dyr eller Planteforiner, for det Meste af farvet Glas, medens selve Beholderen er farveløs; fremdeles farvede eller farveløse Glas med Email- eller Guldornamenter; Beholdere af Fili- granglas — ere Traadene kun hvide kalder man dem «latticimo» — iøvrigt cr der en stor Mangfoldighed af Former efter Traadenes forskjellige Ordning og Sammen- slyngning; endelig Beholdere af Ovcrfangsglas og Milli- fioriglas. Gamle tyd ske Glas, for det Meste i Form af et Krus eller en Skaal («Humpen») med farvede eller Grisail- malerier (Vaabener, Figurer o. lign.), fremdeles Spidsglas uden Fod («Flølen» eller «Fleuten») — Bøhmiske Glas, enten farveløse med Graveringer som ved Krystalglasset, eller farvede og med Guldforsiringer; særlig bor nævnes det smukke Rubinglas, hvis Farve skyldes en Tilsætning