Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

2 al aabenbare sig i vor umiddelbare Nærhed, idet den træder os imøde i vore daglige og hjemlige Omgivelser, ikke blot i vore Smykker og Prydelser, men i vore Møbler, vort Husgeraad og vore Klædningstykker. Vel er Alt i denne Henseende endnu ingenlunde som det burde være indenfor vore Vægge, men Vejen er i al Fald banet fol- den gode Smag og rene Stil, og man maa derfor med Glæde hilse enhver Bestræbelse, der gaaer ud paa at fremme Kunstfliden og befordre Udbredelsen af dens Arbejder, lige- som ogsaa den, der mener det ærligt med Kunsten’, maa glæde sig ved at den ophører udelukkende at tjene til Luxiis, og atter bliver, hvad den var i sin højeste Blom- stringstid, Noget som Enhver føler sig naturlig hendraget lil, og som ligger indenfor hver Enkelts Rækkeevne. En haardnakket og lislig Fjende har Kunsllliden idelig havt at bekæmpe i «Moden», denne lunefulde, ‘ man kunde gjerne sige fjantede Gudinde, som Aar ud og Aar ind kræver og desvæfre ogsaa modtager de besynderligste Ollre paa sit Naragtigheds-Aller. Den haaner og trodser al sund Fornuft og god Smag, og svinger sit Scepter med den yderste Vilkaarlighed; den foreskriver os Snittet paa vore Klædningstykker, Farven og Formen af vore Møbler og vort Husgeraad, og tvinger os lil idag at betragte det som smagløst og upassende, som vi igaar ansaa for smukt og og tilfredsstillende, — og, hvad der næsten er del aller Værste, den anfører ingen Grunde og Forklaringer for sine Be- falinger, inen erklærer med et tyrannisk Magtsprog alt det Nye for godt og rigtigt, blot fordi det er nyt. Det, er væsentlig for at modarbejde og begrændse denne farlige Gudindes tMagl, at man i Museer og Kunstflidssamlinger har bestræbt sig tor at stille de rene og smukke Arbejder frem (or den Enkeltes Øje, for derved at lede Smagen tilbage i det rette Spor, naar den er i Færd nied at komme paa Modens Afveje, men del bliver da ogsaa den Enkeltes Pligt, efter Evne al bidrage Sit til del Godes og Skjønnes Frem- gang og Sejer, idet han hverken villieløs lader sig rive med af den herskende Mode, eller, for at være aparte, hensynsløs trodser den almindelige Smag. ■g^-' --—.g: . ..-------