Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

150 XII. Træarbejder. Træet, der benyttes til Forarbejdning, er væsentlig kun den Del af Stammen og Grenene, der findes mellem den indre Del, Marven, og det ydre Lag Bast og Bark; af dette er dog den saakaldte Splint, nærmest Basten, som oftest ubrugbar, medens kun Vedet, Kjærnevedet, benyttes. Af den Saft, der findes paa begge Sider af Basten, dannes hvert Aar nye Lag Bark og Splint saa længe Træet er sundt, men da de Kar og Celler, som dannes om Foraaret ere løsere end de, der dannes paa andre Tider afAaret, opslaa de saakaldte Atirringe, som navnlig fremtræde lydelig ved Træ fra de tempererede Egne, hvor Forskjellen mellem de forskjellige Aarstider er skarpt fremtrædende, derimod mangle de saa godt som ganske ved Træ fra Tropelandene, saaledes f. Ex. ved Palmetræ. Fra Marven strække sig de haarde, sprøde, ofte mørke Marvstraaler ud imod Barken. I Endelræ eller Tværtræ, der opstaar ved et Snit vinkelret paa Fibrene, vise disse Slraaler sig som bølgende, radiale Linier, i S ide træ, skaarel efter Aarringene, som korte, bølgende, smalle Linier, uden paa Splinten, naar Barken er skrællet fra, som fordybede Linier eller smalle Pletter, og paa en Spalleflade efter Radius som kortere eller længere, næsten lige brede, blanke Pletter (Spejlet). Træets Textur relter sig efter Længdefibrenes Form og Ordning, og afhænger af ydre Forhold, Jordbund. Klima, Pleje o. s. v., saa al den kan være meget forskjellig for en og samme Sort Træ. Den kan være finaarel (Buxbom, Ahorn), grov aar el (Fyr, Bøg, Eg), knas tr el. og vredcnl (Birketræ), stribet (Mahogni), vimret eller masret (Valbirk). Knasterne ere Sidegrenenes Rødder,