Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
der naa helt ind til Marven, forstyrre Vedets Sammenhæng
og Ensartethed, og undgaas derfor helst. Porerne eller
rettere Karrene, kunne ogsaa have forskjelligt Udseende,
de kunne være fine, næsten usynlige, som i Ahorn og
Fyr, grove som i Eg, Valnødlræ og Palisander.
Af andre Egenskaber, der betegne Forskjellen mellem
de enkelte Træsorter, kan fremdeles nævnes: Farven,
Haardhedcn, Vægtfylden (Pokkenholt omtrent 3*/2 Gange
tungere end Poppel), Styrken (o: Modstanden mod Sønder-
rivning, Spaltning o. s. v.), Bøjeligheden, Spændigheden og
Spalteligheden eller Evnen lil i Retning af Fibrene at lade
sig sønderdele i mere eller mindre regelmæssige Stykker.
[ Regelen er Spalteligheden deslo større jo lettere Træet
er. Blandt de almindelige Træsorter ere saaledes Pok-
kenholt (egenll. Boccotræ, Guajactræ fra Sydamerika),
Buxbom, Æbletræ, Ibenlræ, Bøg og Eg mindre let spalte-
lige, medens Gran, Fyr, Lind og Poppel bedst, lade sig
spalte; Valbirk, masret Naur og Mahogni ere fuldkommen
uspallelige. De europæiske Træsorter have for del Meste
lysere Farver, som Hvidligt, Gulladent, Brunligt, de fra
de varmere Lande have derimod dybere og kraftigere
Farver lige til Sort.
Udtørringen af den i det friske Træ indeholdte Saft
eller af den Fugtighed, som det allerede tørrede Træ har
indsuget af Luften, bevirker at Træet svinder, medens
Optagelse af Fugtighed bevirker at det bulner ud eller
«kvælder» ; naar det i saadanne Tilfælde ikke frit kan
trække sig sammen eller udvide sig, idet f. Ex. flere
Stykker ere indbyrdes forbundne, saa kaster det sig eller
faar Ridser. Svindel efter Længden er betydeligt mindre
end paatvers, og i Retning af Aarringene atter større end
efter Spejlet, hvilket hidrører fra at Marvstraalerne have
stor Tilbøjelighed til at indsuge Fugtighed. I Middelalderen,
da Træet endnu havde ringe Værdi, benyttede man til
Møbler kun Træ, som var spaltet parallelt med Spejlet, og
som derfor var fastere end savel Træ. Ved denne Frem-
gangsmaade er imidlertid et betydeligt Spilåuundgaaeligt,
og i den nyere Tid, hvor man er henvist til større Spar-