Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

159 XIII. S tenart ej der. 1 Sten arbejder Billedhuggeren, Stenhuggeren og Sten- skæreren. Alle Kunslarbejder af denne Art henbøre til Billedhuggerkunsten (Plastik, Skulptur) i videre Forstand, ved hvilken man dog ogsaa betjener sig af andre Stoffer end Sten, som brændt og ubrændl Ler, Træ, Vox, Elfen- ben o. lign. Plastiken fremstiller, som alL lidligere be- mærket under Malerkunsten, i Henseende til Formen de legemlige Gjenstande saaledes som de ere, derimod til- stræber den ikke, eller dog kun paa en meget begrændset Maade, at gjengive Gjenstandenes naturlige Farve. Ofte gjør den Afkald paa at fremstille Gjenstandene saaledes al de kunne betragtes fra alle Sider, «runde» , som Billed- støtter, Byster o. s. v., men lader sig nøje med at lade dem rage mere eller mindre frem fra Planet, »halvrunde». Relief, Basrelief, eller den fremstiller dem ved en tilsvarende Fordybning i Planet, del saakaldte Intaglio. Billedhuggerens Hovedmateriale er den kornede krystallinske Kalksten, som Gråskerne paa Grund af dens skinnende, ligesom gjennemsiglige Overflade, gav Navn af Marmor (niarmoros o: giindsende, tindrende). De benyt- tede Marmoret meget tidlig, saavel i Bygningskunsten til Vægplader, Søjler o. s. v., som til egentlige plastiske Ar- bejder. Til de sidste valgtes udelukkende del fmlkornede, hvide Marmor, især det fra Paros (med gulagtig Giands), del penleliske (med blaalig) og det hymeltiske (med graa Giands). Det bedste hvide Marmor faas for Øjeblikket fra Carrara i Øvreitalien, ved Siden af hvilket det fra Schlanders 1 Tyrol begynder at gjøre sig gjældende; simplere Sorter brydes i Harzen og andre Steder. Det hvide Marmor faar en gulagtig Tone under Luftens Paavirkning, og antager endelig den smukke gulbrune Farve, som beundres