Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

164 fastsætter (punkterer) de mest fremragende Punkter. Først naar Kunstneren har sikkret sig disse, forbinder han dem med Flader. Selvfølgelig anvendes tillige andre rnalhema- tiske Redskaber, som Passer, Lodlinie o. s. v. Naar* det Hele er raat udfort, saa gaas de enkelte Linier og Flader nøjere eflcr, de sidste jevnes med Raspe, slibes med fin Sandslen og poleres med Pimpsten, Tinaske, Benmel og lignende Stoffer. Billedhuggerens Værktøj er forskjelligl formede Mejs- ler, enten belt af Staal eller forstaalede, som efler Mate- rialets Ilaardhed drives ind med Træ- eller Jernkøller, fremdeles Bor, Raspe o. s. v. Hvorledes Modellen overføres i Meta] vil senere blive omtalt. 1 det 16de Aarhundrede og ind i det 17de udførtes i Tydskland, navnlig i Nurnberg, mindre Arbejder, Relieffer, Medailloner og smaa Buster hyppig i Kehlhejmersten eller Fedt s ten, som paa Grund af sin Blødhed let lader sig bearbejde. Ogsaa Kineserne levere Skulpturarbejder i Fedtsten. Denne sidste Teknik kan passende danne Overgangen til ' Stenskærerkunsten, Glyptiken. Slenskærere kaldes saavel de egentlige Slenslibere, som bearbejde Ædelstene eller halvt ædle Stene, enten til Indfatning eller til Knapper, Daaser, Vaser og lign., som ogsaa de til Kunstnernes Klasse henhørende Gravører og Vaabenskærere. Arbejderne cre enten ophøjede — Kameer — eller for- dybede — Gemmer. Gravøren betjener sig af en Slags Drejebænk, paa hvilken der er anbragt el lille Messing- hjul, som sættes i Bevægelse ved el Traad. Paa Messing- hjulet befæstes forskjellige Staalredskaber, som egne sig til ved Hjælp af Smergel at indskære Omridsene i Stenen og frembringe større eller mindre Fordybninger. Tegningen overføres paa Sienen, som i detle Øjemed enten er mat sleben eller overtrukken med en Grund af Lampeos. Til Kameerne benyttes for det Meste Slenc, som beslaa af Lag af forskjellig Farve, som Agat, Onyx, Sardonyx, i den senere Tid ogsaa Muslingskaller af lignende Beskaffenhed, saa- ledes at Figurerne ogsaa ved deres Farve skille sig fra Grunden.