Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
 165 Paa Grund af Slottets Beskaffenhed maa hertil ogsaa henregnes Arbejder i Bjergkrystal, som baade i kunst- nerisk og teknisk Henseende er beslægtet med Glasslib- ningen. Bjergkrystallen er krystalliseret Kvarts, som findes i større Samlinger («Druser»>), indesluttet i Granit, Gnejs og andre Mineralier. Tyroler og Schweizer Alperne levere den størsle Mængde, men de større og fuldkommen farve- løse Krystaller komme fra Madagaskar og have saa stor Værd, at de for største Delen anvendes til Skaaler, Bægere og lignende Sager, der bringes i Handelen og udgives for gamle Arbejder. Ved de Forbedringer, der i den senere Tid have fundet Sled saavel ved Glassets Frcmslilling som dets Slibning, er det bleven en haard Konkurent for de ægle Krystalarbejder. Begge behandles ganske paa samme Maade; man gravercr og sliber Ornamenter i Bjergkrystal ved Hjælp af smaa Hjul og Smergel, eller ælser Tegnin- gen ind med forlyndel Flussyre, efter al den først er bleven indridset i en Ætsegrund af Kopallak og Kønrøg. Smaa farveløse og farvede Bjergkryslaller anvendes af Juvelererne, de første navnlig som uægte Diamanter. Dc brunlige kaldes Røgtopas, de gule Cilrini, de violblaa Ainelliysler, dc sorte, af hvilke der for nylig er fundet et stort Lag i Schweiz, Morioner. — De berømte Guldsmede i det 16de Aarhundrede vare for det Meste ogsaa udmær- kede Kryslalskærere; foruden i Florenz (Ccllini, Vincenlino o. A.) dyrkedes denne smukke Kunst navnlig i Prag under Kejser Rudolf d. 2den (Kaspar Lehmann, Belzov o. A.). Det ligger udenfor vort Formaal at give, endog kun et løst Omrids af Plastikens Historie. Den egentlige Bil- ledhuggerkunst kan lier kun komme i Betragtning for saa vidt den optræder hjælpende og understøttende for dc andre Kunsler. Navnlig lægges der Beslag paa dens Bistand i Bygningskunsten, lil hvilken den leverer Karyatider (egli. Lasldragersker, for det Meste kvindelige Figurer, der an- vendes som Bæresøjler for Balkoner, Konsoler, Gesimser o. s. v.), Barnefigurer og andre Prydelser, medens de simplere, glatte Bygningsdele, som Søjler, Balustre og Gesimser udfores af Stenhuggeren.