Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
Paa Grund af Slottets Beskaffenhed maa hertil ogsaa
henregnes Arbejder i Bjergkrystal, som baade i kunst-
nerisk og teknisk Henseende er beslægtet med Glasslib-
ningen. Bjergkrystallen er krystalliseret Kvarts, som findes
i større Samlinger («Druser»>), indesluttet i Granit, Gnejs
og andre Mineralier. Tyroler og Schweizer Alperne levere
den størsle Mængde, men de større og fuldkommen farve-
løse Krystaller komme fra Madagaskar og have saa stor
Værd, at de for største Delen anvendes til Skaaler, Bægere
og lignende Sager, der bringes i Handelen og udgives for
gamle Arbejder. Ved de Forbedringer, der i den senere
Tid have fundet Sled saavel ved Glassets Frcmslilling som
dets Slibning, er det bleven en haard Konkurent for de
ægle Krystalarbejder. Begge behandles ganske paa samme
Maade; man gravercr og sliber Ornamenter i Bjergkrystal
ved Hjælp af smaa Hjul og Smergel, eller ælser Tegnin-
gen ind med forlyndel Flussyre, efter al den først er
bleven indridset i en Ætsegrund af Kopallak og Kønrøg.
Smaa farveløse og farvede Bjergkryslaller anvendes af
Juvelererne, de første navnlig som uægte Diamanter. Dc
brunlige kaldes Røgtopas, de gule Cilrini, de violblaa
Ainelliysler, dc sorte, af hvilke der for nylig er fundet et
stort Lag i Schweiz, Morioner. — De berømte Guldsmede
i det 16de Aarhundrede vare for det Meste ogsaa udmær-
kede Kryslalskærere; foruden i Florenz (Ccllini, Vincenlino
o. A.) dyrkedes denne smukke Kunst navnlig i Prag under
Kejser Rudolf d. 2den (Kaspar Lehmann, Belzov o. A.).
Det ligger udenfor vort Formaal at give, endog kun
et løst Omrids af Plastikens Historie. Den egentlige Bil-
ledhuggerkunst kan lier kun komme i Betragtning for saa
vidt den optræder hjælpende og understøttende for dc
andre Kunsler. Navnlig lægges der Beslag paa dens Bistand
i Bygningskunsten, lil hvilken den leverer Karyatider (egli.
Lasldragersker, for det Meste kvindelige Figurer, der an-
vendes som Bæresøjler for Balkoner, Konsoler, Gesimser
o. s. v.), Barnefigurer og andre Prydelser, medens de
simplere, glatte Bygningsdele, som Søjler, Balustre og
Gesimser udfores af Stenhuggeren.