Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

174 Prøvesølv indeholder 13 Lod 6 Gran rent Sølv paa hver 16 Lod, vore Sølvdalere ere 14 lødige, Marker 8 lødige, Firskillinger 4 lødige. Sølvets Finhed bestemmes paa for- skjellige Maader: ved Hjælp af Proberstenen, idet man sammenligner Farven af den Streg, der frembringes af det Sølv, der skal prøves, med andre Sireger, hvis Sammen- sætning er bekjendt; ved «Afdrivning», idet man bestem- mer den Sølvmængde, der bliver tilbage, naar man smelter Legeringen sammen med Bly i det saakaldte «Kapel» (egentlig coupeile, en lille Skaal), der er lavet af Benaske, som indsuger de dannede Melaliller og lader det rene Sølv tilbage; endelig kan Sølvmængden bestemmes ad ren kemisk Vej (den vaade Prøve). 8. Guld. 1 ren Tilstand er delte Metal lysebrunt, blødere endog end Sølv, og meget strækbart, man har saaledes Bladguld, som er 300 Gange tyndere end jevnt tyndt Papir, saa at en Bog paa 300 000 saadanne Blade kun vilde være én Tomme tyk. Ligesom Sølvet maa del legeres, og da enten med Sølv, hvid «Karatering», eller med Kobber, rød Karatering. Guldlegeringens Finhed angives i Karat, idel 1 Mark deles i 24 Karat å 12 Gran; 14 Karats Guld be- staar allsaa af 14 Dele rent Guld og 10 Dele Sølv eller Kobber. Møntguld er gjerne mindst 18 til 21 Karat, hyppig finere; de finere Guldsmykker ere 16—18 Karat, de simplere synke ned til 3 Karat. Anvendt til Smykker farves Guldet ved at legeres med forskjellige Metaller: Sølv gjør det blegt, Kobber rødt, Sølv og Kadmium grønligt, Slaal graat eller blaat. Finheden bedømmes ligesom ved Sølv paa Proberstenen. 9. Sammensatte Metaller. Under «Kobber» og «Tin» bleve allerede nogle af disse Metallers Legeringer berørte. Der staar endnu tilbage at