Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

185 Strøm, der idet den ledes gjenncm den Guld- eller Sølv- opløsning, hvori det Metal, der skal forgyldes eller for- sølves er ophængt, fremkalder en Udfældning af det ædle Metal paa Overfladen af det andet*). Plettering anvendes ved fint, blodt Kobberblik, der ælses med en salpetersur Sølvopløsning, og derefter be- lægges med en Plade af fint Sølv. Pladerne forbindes derpaa ved i opvarmet Tilstand at gnides med Polerstaal og derefter valses. Delte saakaldte ægte Sølvplet fortræn- ges nu ogsaa mere og mere af den galvaniske Forsølv- ning. Guldpleltering anvendes næsten slet ikke. Guld- eller Sølvforsiringer kunne udføres paa for- skjellige Metaller, navnlig Staal (f. Ex. paa Vaaben) ved Hjælp af Bladguld og Bladsølv. Overfladen gjøres ru, for at faa de tynde Bladhinder til bedre at hæfte ved, og derefter trykkes de fast og glattes med Polerstaalet. Man kan ogsaa udfore Tegningen med Gravslik, og trykke Gul- det ind i Fordybningerne, hvorefter det Overflødige fjernes ved Aftørring med Bomuld. Endelig kan ogsaa Grunden bag efter ælses, hvorved Guld- eller Sølvforsiringerne fremtræd« ophøjede. I blødere Metaller trykkes eller skrabes Figurerne ind i Overfladen, hvorefter Fordybningerne udfyldes med Bladguld, som holdes fast ved Randen af den højere om- givende Grund. Derefter kan man ved Hjælp af Gravslik, eller Punsler atter udføre finere Tegninger i den forgyldte Overflade. Forgyldte Sager af Kobber, Messing eller Tombak kunne prydes med regnbuelignende Forsiringer (iriseres), idet man ved Hjælp af en elektrisk Sirøm, der ledes gjennem en Opløsning af Sølverglød, frembringer en meget tynd Udfældning af Blyilte. Staal, Sølv eller Guld kan *) Forhindrer man derimod den udfældede Hinde fra at hæfte sig fast paa Overfladen af Stykket ved Overstrygning med et eller andet Stof, saa vil man paa denne Maade kunne tilvejebringe Aftryk af Overflader — gal van oplastiske Aftryk.