Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
193
efter Størkningen. Delte saakaldte «Kornarbejde» er alle-
rede angivet af Cellini.
Drevne Arbejder i Guld og Sølv deles af Cellini i to
Hovedarter Min u l er i a og G ro s ser i a. Ved de første
gaar Arbejdet ud paa at fremstille Relieffer i Guld- eller
Sølvblik, som derfor anbringes paa en Model af Bronce
og bearbejdes med Hamre og Punsler, saaledes at det
antager Modellens Form (denne Fremgangsmaadc skyldes
Ambrogio Foppa); eller ogsaa frembringes Ophøjningerne
og Fordybningerne ved at bearbejde Blikket afvexlende fra
begge Sider. Ved Grosse ria förstaas derimod Arbejder,
der gaa ud paa ved Drivning og Ciselering at fremstille
udbugede Beholdere med snever Hals. Ved Hjælp af
Hamnier og Ambolt gav man Blikket, efterhaanden den
forønskede Form, derefter udsmeltedes denne med sort
Beg, hvorpaa Ornamenterne bleve anbragte paa Overfladen.
Naar dette var sket smeltedes Beget ud, og Arbejdet fuld-
endles nu ved Hjælp af de saakaldte caccianfuori, et
Værktøj med to «Horn», af hvilke det ene blev anbragt
inden i Beholderen paa det Sled, der skulde bearbejdes,
og ved Hammerslag forsigtig drevet ind mod Væggen, medens
det andet Horn holdt imod udvendig fra.
indfatninger af Ædelstene kan være enten å
jour eller i Kasse (Bundfalning). I første Tilfælde
holdes Stenen kun fast af en Melalring, saa at den ligger
frit baade for oven og for neden, ved Bundfalningen der-
imod danner Kassen et Metal underlag for Stenen. Hyppigst
bedækkes Kassens Bund med et Folie, for at forhøje Ste-
nens Farve.
Endelig skal her ogsaa omtales Uhrene, dog kun
hvad Udstyringen angaar, hvorimod deres mekaniske Ind-
retning ikke kan skildres lier, hvor sindrig denne iøvrigt
er. I tidligere Aarhundreder blev ikke blol Kassen, men
ogsaa ofte de indre Dele saavel paa større som mindre
Uhre, prydede med Graveringer, gjennembrudt Arbejde,
Niello o. s. v. Opfindelsen af Hjulværkel tilskrives den
franske Munk Gerberl (senere Pave under Navn af Sylvester
13