Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

193 efter Størkningen. Delte saakaldte «Kornarbejde» er alle- rede angivet af Cellini. Drevne Arbejder i Guld og Sølv deles af Cellini i to Hovedarter Min u l er i a og G ro s ser i a. Ved de første gaar Arbejdet ud paa at fremstille Relieffer i Guld- eller Sølvblik, som derfor anbringes paa en Model af Bronce og bearbejdes med Hamre og Punsler, saaledes at det antager Modellens Form (denne Fremgangsmaadc skyldes Ambrogio Foppa); eller ogsaa frembringes Ophøjningerne og Fordybningerne ved at bearbejde Blikket afvexlende fra begge Sider. Ved Grosse ria förstaas derimod Arbejder, der gaa ud paa ved Drivning og Ciselering at fremstille udbugede Beholdere med snever Hals. Ved Hjælp af Hamnier og Ambolt gav man Blikket, efterhaanden den forønskede Form, derefter udsmeltedes denne med sort Beg, hvorpaa Ornamenterne bleve anbragte paa Overfladen. Naar dette var sket smeltedes Beget ud, og Arbejdet fuld- endles nu ved Hjælp af de saakaldte caccianfuori, et Værktøj med to «Horn», af hvilke det ene blev anbragt inden i Beholderen paa det Sled, der skulde bearbejdes, og ved Hammerslag forsigtig drevet ind mod Væggen, medens det andet Horn holdt imod udvendig fra. indfatninger af Ædelstene kan være enten å jour eller i Kasse (Bundfalning). I første Tilfælde holdes Stenen kun fast af en Melalring, saa at den ligger frit baade for oven og for neden, ved Bundfalningen der- imod danner Kassen et Metal underlag for Stenen. Hyppigst bedækkes Kassens Bund med et Folie, for at forhøje Ste- nens Farve. Endelig skal her ogsaa omtales Uhrene, dog kun hvad Udstyringen angaar, hvorimod deres mekaniske Ind- retning ikke kan skildres lier, hvor sindrig denne iøvrigt er. I tidligere Aarhundreder blev ikke blol Kassen, men ogsaa ofte de indre Dele saavel paa større som mindre Uhre, prydede med Graveringer, gjennembrudt Arbejde, Niello o. s. v. Opfindelsen af Hjulværkel tilskrives den franske Munk Gerberl (senere Pave under Navn af Sylvester 13