Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

27 imod i Renaissancen Paladserne i Forgrunden, idel Pragt- lysten ikke kunde finde nogen Tilfredsstillelse i de mid- delalderlige Borge, der kun vare afpassede efter Livets første Fornødenheder eller bestemte til Værn mod Fjender. Ejendommeligt for Fagaderne i denne Stil er de saakaldte Bossager, Kvadersten, ligesom ved Rustikaen, uden at dog Overfladen nødvendigvis behøver at være ru; de an- vendes hyppigst ved Bygningens nedre Del; fremdeles rundbuede, overhvælvede Døre og Vinduer, de sidste delte ved Søjler, som atier forbindes indbyrdes ved Buer, saa- ledes al der under Hovedbuens Toppunkt dannes et Felt, der fyldes med mangehaande Forsiringer. Der anvendes ogsaa retlinede Dor og Vinduesaabninger, dækkede med stærke Gesimser, eller afvexlende rundbuede og retlinede; kraftig fremtrædende Gesimser, støttede af Konsoler, Søjler, Halvsøjler, Pilastre med frit og rigi udviklede Kapitæler; Balustrader, Rækværk dannede af Søjler (Baluslre) rued udbuet Skaft. I Kirkestilen gjør Kuppelen sig aller gjældende, i Ornamenlationen er det den romerske Slils Former, som danne Grundlaget. 1 Frankrig føjedes i den senere Tid til Renaissance- stilen høje, stejle Tage og smaa Taarne, Louvrestil, i Spanien blandedes den med mauriske Elementer, i alle de nordligere Lande med gothiske. Ilos os begyndte Stilen først at gjore sig gjældende i større Bygninger under Frederik d. 2den (ældre Frede- riksborg med den endnu bevarede Badstue og Kronborg Slot), men anvendtes efter en endnu rigere Maalestok under Kristian d. 4de (Frederiksborg Slot, Rosenborg, Børsen og Holmens Kirke i Kjøbenh., Kongens Gravkapel i Roskilde o. s. v.), efter hvem den benævnes som Kristian den Fjerdes Stil (eller nederlandsk Renaissance). 1 Løbet af det 17de Aarhundrede bliver dens Præg mere mat og maadeholdent (Charlollenborg, Frelsers Kirke), men faar eL renere italiensk Præg under Frederik d. 4de (Frederiksberg og Fredensborg, Landkadetakademiet).