Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Ejendommeligheder, som man imidlertid her ikke kan gaa
nærmere ind paa af Hensyn til Pladsen, og fik sine sær-
egne Benævnelser. Saaledes i England den «dekorerede
Slil» og Perpendikulæ rs tilen (med lodret Stavværk);
lier optræder tillige i den seneste Tid den saakaldle Tudor-
bue eller «Æselsryg», en flad Bue med opad bøjet Spids;
i Frankrig Flamboyantstilen med et ilammeformet
Mønsler i Stavværket, i Tydskland det saakaldle Fiske-
blæremønsler, som omtrent svarer lil Flammemønsteret.
Iler i Danmark var det nærmest den nordlydske Älurstens-
gothik, som anvendtes, navnlig paa Vaabenhuse Kapeller,
Klokketaarne o. 1. ved de gamle Kirker, saaledes Hellig
tre Kongers Kapel og del nordøslre Vaabenhus ved Ros-
kilde Domkirke, og Koret ved Domkirken i Aarhus. Blandt
de smukkeste gammel danske, golhiske Kirker kan nævnes
St. Knudskirken i Odense og SI. Pederskirken i Malmø.
D. Den nyere Tids Kunst.
1. Reuaissauceu.
I det 15de Aarhundrede gik i Italien Gjenoptagelsen af
de klassiske Studier Haand i Haand med Tilbagevendelsen
til den anlike Kunsts Former. Man efterlignede dog ikke
blot og bart disse Former, men afpassede dem efter dc
forandrede Livsbetingelser og Livsretninger. Den anlike
Slil oplevede en Gjenfødelse — Renaissance. Tidligst og
lettest fuldbyrdedes denne Overgang fra den middelalderlige
til den moderne Slil i Italien, fordi de anlike Traditioner
aldrig ganske vare gaaede tabte der, og den golhiske Slil
aldrig rigtig havde vundet Borgerret, Italien er derfor den
ægte og rene Renaissances Hjem, andre Steder udartede
den derimod snart.
Medens hidtil Bygningskunstens Former bedst lode sig
paavise og iagttage ved Kirkebygningerne, saa træder der-