Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

25 karakteriserer denne Stil, var netop kjærkomment paa en Tid, da man ønskede at opføre store Kirkebygninger paa et indskrænket Rum i Byer, der vare indesluttede af Volde og Mure. Hvælvingerne dannes af et. helt Næt af Gjord- buer og Ribber, de trekantede Felter mellem dem, Kap- perne, ere kun Fyldinger, Hvælvingernes egentlige Bærere ere derfor Pillerne, fra hvilke Ribberne udgaa, og som indvendig garneres af Ilal vs øj ler eller Trefjerdedels- søjler (paa Tydsk Dienste). Udvendig støttes Bygningens, af Vinduer stærkt gjennembrudle Mure, af Stræbepiller og Stræbebuer (Sprængbuer). Den romanske Kirkes Grundform bliver i alt Væsent- ligt bibeholdt, Koret udvides, omgives med Sideskibe og adskilles fra det øvrige Rum ved en høj, paa Søjler hvilende Skranke, det saakaldle Lectorium, hvorfra Evangeliet oplæstes for Menigheden. Pillerne modtage rig Ledfojning, Kapitælerne omgives med Rækker eller Krandse af Blade. Alle Former bære Prægel af Bestræbelse efter Lethed og Pyntelighed, hvilket ogsaa træder frem i de høje spids- buede Vinduer, der foroven udfyldes med fine Slenslave i Form af Cirkler, Tre eller Firkløverbladsformer (Dreipass, Vierpass, tréfle, quatrefeuille); del hele Stavværk kaldes paa Tydsk Masswerk, paa Fransk meneau. Lignende Prydelser gjentages ved Gallerierne og Portalerne, frem- deles paa de pyntelige Spidsgavle, over Vinduer og Dore (Tydsk.: Wimperge o: Windberge, Beskyttelse mod Vinden, Fransk: pignon). Som andre ejendommelige gothiske Enkeltheder kunne mærkes det slanke, lille Pyra- midetaarn (Fial) eller Baldakinen med en Statue; den øversle Spids af Spidsgavlen prydes gjerne med en Kors- blomst og Kanten med mindre Stenblornster (Tydsk Krabbe eller Kno Ile). I den senere Tid af den gothiske Stil, i det 14de og 15de Aarhundrede, bliver Ornamentiken be- standig rigere og pragtfuldere, især paa Lektorierne, Cibo- rierne (Baldakinerne over Alterne), Korstolene o. s. v., og Stavværket i Vinduerne bliver sammensat af kunstigere Former. I de forskjellige Lande antog iøvrigt Stilen sine særegne