Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
24 Kannelleringer, enkelte eller sammenslyngede Baand og Zigzaglinier, dels ved at Kapitælerne prydes med fantastiske Plante- og Dyreformer og Gesimserne med Friser, som «Tandfrisen», dannet af Sten, der vende den skarpe Kant frem, eller Skakbrætfrisen, bestaaende af flere Rækker afvexlcnde fremspringende og dybere liggende Sten, der forneden hyppig slutte sig til den saakaldte Bue- frise, bestaaende af flere smaa Rundbuer; endelig oplives ogsaa Vægfladerne med blinde Arkader og Lissener, som forbindes indbyrdes ved blinde Buer. Det ved Korstogene indledede Bekjendlskab med orien- talske Bygningsformer og Dckorationsmaader bragte endnu større Mangfoldighed tilveje i denne Stil, og man betegner derfor denne mere blandede Stil, i hvilken Rundbuen, Kløverblads- og Spidsbuen optræde i samme Bygning som en særegen «O vergangss til», der især har hjemme i Tydskland i den første Halvdel af det 13de Aarhundrede. Vore fleste og betydeligste ældre Kirker tilhøre den romanske Stil, saaledes Domkirkerne i Lund, Ribe, Viborg og Roskilde, den store Klosterkirke i Sorø, Benediktiner- kirken i Ringsted, Kallundborg Kirke, foruden cn Mængde mindre Kirker, deriblandt Rundkirker (fire paa Bornholm, Bjernede ved Sorø, Thorsager ved Aarhus og Storehedinge Kirke), ikke al glemme den interessante lille Kirke i Fjen- nesløv ved Sorø. 4. Den gothiske Stil. Benævnelsen «gotliisk» skal være tillagt denne Stilart af Italienerne paa en Tid, da man udelukkende sluttede sig til Antiken, som en haanende Antydning af at den hidrørte fra Barbarer. I den senere Tid, da den paany er kommen til Ære, har man foreslaaet nye Benævnelser, som den german ske Siil, Spidsbuestilen o. a., hvilke dog ikke synes al vinde Anklang. Den egentlige Spids- buestil er opslaaet i det nordøstlige Frankrig, og har derfra i Løbet af det 13de Aarhundrede udbredt sig videre lil alle vestlige Lande i Europa. Det Opadstræbende, som