Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Kannelleringer, enkelte eller sammenslyngede Baand og
Zigzaglinier, dels ved at Kapitælerne prydes med fantastiske
Plante- og Dyreformer og Gesimserne med Friser, som
«Tandfrisen», dannet af Sten, der vende den skarpe
Kant frem, eller Skakbrætfrisen, bestaaende af flere
Rækker afvexlcnde fremspringende og dybere liggende Sten,
der forneden hyppig slutte sig til den saakaldte Bue-
frise, bestaaende af flere smaa Rundbuer; endelig oplives
ogsaa Vægfladerne med blinde Arkader og Lissener, som
forbindes indbyrdes ved blinde Buer.
Det ved Korstogene indledede Bekjendlskab med orien-
talske Bygningsformer og Dckorationsmaader bragte endnu
større Mangfoldighed tilveje i denne Stil, og man betegner
derfor denne mere blandede Stil, i hvilken Rundbuen,
Kløverblads- og Spidsbuen optræde i samme Bygning som
en særegen «O vergangss til», der især har hjemme i
Tydskland i den første Halvdel af det 13de Aarhundrede.
Vore fleste og betydeligste ældre Kirker tilhøre den
romanske Stil, saaledes Domkirkerne i Lund, Ribe, Viborg
og Roskilde, den store Klosterkirke i Sorø, Benediktiner-
kirken i Ringsted, Kallundborg Kirke, foruden cn Mængde
mindre Kirker, deriblandt Rundkirker (fire paa Bornholm,
Bjernede ved Sorø, Thorsager ved Aarhus og Storehedinge
Kirke), ikke al glemme den interessante lille Kirke i Fjen-
nesløv ved Sorø.
4. Den gothiske Stil.
Benævnelsen «gotliisk» skal være tillagt denne Stilart
af Italienerne paa en Tid, da man udelukkende sluttede
sig til Antiken, som en haanende Antydning af at den
hidrørte fra Barbarer. I den senere Tid, da den paany
er kommen til Ære, har man foreslaaet nye Benævnelser,
som den german ske Siil, Spidsbuestilen o. a., hvilke
dog ikke synes al vinde Anklang. Den egentlige Spids-
buestil er opslaaet i det nordøstlige Frankrig, og har derfra
i Løbet af det 13de Aarhundrede udbredt sig videre lil
alle vestlige Lande i Europa. Det Opadstræbende, som