Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Tøjer, Changeant o. s. v., ved den sidste flammede
(chinerede), isprængte o. s. v.
Al Vævekunsten lige fra de addsle Tider har været,
kjendl og dyrket hos alle Folk i den gamle Verden frem-
gaar saavel af talrige skriftlige Meddelelser og Mindes-
mærker, som ogsaa deraf at Opfindelsen næsten overalt
tilskrives Guderne. Fremgangsmaaden, der anvendtes ved
selve Vævningen, udviklede sig ganske naturlig af Flette-
kunsten. I keltiske Grave har man endnu fundet grove
og løse Uldsloffer, som vare fremstillede uden Vævestol.
Hos Oldtidens Folk blev Kjeden i Regelen anbragt i lodret
Stilling, saa at Væveren arbejdede staaende, kun lios
Ægypterne vare ogsaa vandrette Vævestole i Brug. Be-
skaffenheden af de Sloffer, som de forskjelJige Nationer
benyttede til Fremstillingen af deres Tøjer, fik Indflydelse
paa Udviklingen af og Ejendommeligheden ved deres Kunst;
saaledes Lærredel med sin Giands og Stivhed hos Ægyp-
terne, Ulden med sine bløde og rige Folder hos Grækerne,
Silken hos Øslerlænderne o. s. v.
2. Farvning og Trykning.
Farvningen af færdig vævede Tøjer var ikke ubekjendl
i Oldtiden, og heller ikke Principet, der anvendes ved
Fremstillingen af trykkede Tøjer. Ægypterne dyppede det
vævede Tøj ned i Farvekjedelen, ikke blot for at give det
én Farve, men ogsaa for at fremstille Mønstere, som i
saa Tilfælde i Forvejen vare paaførle med forskjeHige
Bejser, som befordrede Indtrængningen af Farvestoffet i
Traadflbrene, men tillige forandrede Farvens oprindelige
Udseende. Saaledes blev det muligt at give et og samme
Stykke forskjellige Farver ved simpel Neddypning i Farve-
kjedelen, men almindeligere var det, at farve RaaslofTerne,
selv før Spindingen; Plinius fortæller endog at Uden
blev farvel paa selve det levende Faar. Man benyttede
dertil det i Havplanler og Havmuslinger indeholdte Jod
(et Grundstof, som det først i den senere Tid er lykkedes
at fremstille som saadant), foruden Plantefarver. Inderne
Bueher. Kunstindustrien.
3