Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

33 Tøjer, Changeant o. s. v., ved den sidste flammede (chinerede), isprængte o. s. v. Al Vævekunsten lige fra de addsle Tider har været, kjendl og dyrket hos alle Folk i den gamle Verden frem- gaar saavel af talrige skriftlige Meddelelser og Mindes- mærker, som ogsaa deraf at Opfindelsen næsten overalt tilskrives Guderne. Fremgangsmaaden, der anvendtes ved selve Vævningen, udviklede sig ganske naturlig af Flette- kunsten. I keltiske Grave har man endnu fundet grove og løse Uldsloffer, som vare fremstillede uden Vævestol. Hos Oldtidens Folk blev Kjeden i Regelen anbragt i lodret Stilling, saa at Væveren arbejdede staaende, kun lios Ægypterne vare ogsaa vandrette Vævestole i Brug. Be- skaffenheden af de Sloffer, som de forskjelJige Nationer benyttede til Fremstillingen af deres Tøjer, fik Indflydelse paa Udviklingen af og Ejendommeligheden ved deres Kunst; saaledes Lærredel med sin Giands og Stivhed hos Ægyp- terne, Ulden med sine bløde og rige Folder hos Grækerne, Silken hos Øslerlænderne o. s. v. 2. Farvning og Trykning. Farvningen af færdig vævede Tøjer var ikke ubekjendl i Oldtiden, og heller ikke Principet, der anvendes ved Fremstillingen af trykkede Tøjer. Ægypterne dyppede det vævede Tøj ned i Farvekjedelen, ikke blot for at give det én Farve, men ogsaa for at fremstille Mønstere, som i saa Tilfælde i Forvejen vare paaførle med forskjeHige Bejser, som befordrede Indtrængningen af Farvestoffet i Traadflbrene, men tillige forandrede Farvens oprindelige Udseende. Saaledes blev det muligt at give et og samme Stykke forskjellige Farver ved simpel Neddypning i Farve- kjedelen, men almindeligere var det, at farve RaaslofTerne, selv før Spindingen; Plinius fortæller endog at Uden blev farvel paa selve det levende Faar. Man benyttede dertil det i Havplanler og Havmuslinger indeholdte Jod (et Grundstof, som det først i den senere Tid er lykkedes at fremstille som saadant), foruden Plantefarver. Inderne Bueher. Kunstindustrien. 3