Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
 34 figurerede deres fine Tøjer, men om man i Oldtiden alle- rede har forstaaet al paatrykke Mønsteret, er tvivlsomt og vanskeligt at afgjøre, saalænge vi savne Levninger af vævede Tøjer fra hine Tider. Først i det 12te Aar- hundrede kan man med Sikkerhed paavise, at man var fortrolig med Kunsten at trykke Mønstere paa Tøjer ved Hjælp af Haandformer. Man pressede paa denne Maade Forsiringer paa Silke- og LærredsslolTer, saavel som paa Læder lil Tapeler o. lign. I Italien udførte man i det 13de og 14de Aarhundrede Modelaftryk paa Klædning- stykker med tynde, kridt- eller gibsaglige Masser, som frembragte tyndt paastrøgne Forsiringer. De til Tøjlryk- ningen mest anvendte Farver i Middelalderen vare Sort (Olie og Kønrøg) og Rødf. (Olie og Rødkridt), Guldet blev paaført som Støv paa det endnu friske sorte Tryk. Kunsten at anvende bevægelige Træformer ved Tøjtrykningen synes i Middelalderen al have blomstret først i Norditalien, og derfra at have forplantet sig lil Tydskland. Tøjtrykningen ledede derpaa lil Opfindelsen af Bogtrykkerkunsten, hvorom Mere senere. For Øjeblikket er Antallet af Sloffer, saavel fra Dyre- som Planle- og Mineralriget, der anvendes til Tøjfarver meget betydeligt; ikke alle lade sig anvende paa ethvert Slags Tøj, mange give forskjellige Farver eftersom de bringes i Forbindelse med forskjellige Bejser. Saaledes giver Aloebiller (Aloegummi) paa Silke brunligt. Purpur, paa Uld Mørkebrunt, med forskjellige Bejser Rødt, Brunt, Blaat, Violet eller Grønt. Til Bejserne, som senere under Tøj- trykningen gjøres til Gjensland for nærmere Omtale, hen- regnes forst og fremmest de organiske Stoffer Æggehvide, Fibrin (dyrisk Trevleslof) og Kase-in (Oslestof), hvormed Tojerne behandles, for at faa Farverne lil at fæstne paa dem; dernæst Lerjord, Jern og Tin. Farvningen kan frembringes paa mange forskjellige Maader, saaledes ved Anvendelse af lo Opløsninger, som ved deres Forening frembringe Farven, eller ved at væde Tøjet med Bejse og derefter med Farvestof, eller ved at væde det med en Blanding af begge Dele o. s. v.