Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

 36 deraf Benævnelsen Rescr v age t ry k. Endelig kan man ved Benyttelsen af forskjellige Slags Bejser opnaa, at Tojet faar forskjellige Farver, uden at man dog benytter sig af mere end ét Farvestof. 3. Raastofferne. a. C Id. I den tidligste Tid vare Beboerne af den kolde Zone henvislc til Benyttelsen af Huder som Beklædning. Det næste Skridt førte til Benyttelse af Ulden paa det levende Dyr; da delte nemlig ofte lod Totter blive hængende paa Buskenes Torne, fandt man snart paa at berøve det dels Lod ved Plukning og senere ved Klipning, og det Dyr, som villigst fandt sig i en saadan Behandling, og tillige leverede det fortrinligste Materiale, nemlig Faarel, blev derfor allerede i de ældsle Tider, hele Jorden over, holdt som Husdyr, ikke blot for Kjodets, men ogsaa for Ildens Skyld. Man opfandt, ogsaa Midler til i særlig Grad at udvikle og forbedre Dyrenes lydproduktion; saaledes syede man Lammene ind. i formelige Klæder, for al Ulden skulde blive finere og holde sig renere. Husmødrene spandt Ulden, en Beskjæftigelse, som til ind i Middelalderen selv ikke den fornemste Dame skammede sig ved; først paa den Tid, da det romerske Rige nærmede sig sit Fald, be- gyndte Damerne al overlade delte Arbejde til deres Slav- inder. Faareulden findes benyttet af alle Oldtidens Folk Nord for Middelhavet, i Landene Syd derfor benyttedes derimod det sprøde Kainelhaar. Faarels Oldhaar slaar i sin Sammensætning Hørren meget nær, betragtet under Mikroskopet viser det sig sammensat ligesom af smaa Kræmmerhuse med takkede Rande, der paa Overfladen frembringe Rifler eller Skæl, som give Ulden en betydelig Filtelighed, det vil sige Evne til, under Indvirkning af Tryk, Varme og Fugtighed, at danne en sammenhængende, indviklet Masse; den giver det blødeste Væv, har naturlig Giands, modtager livlige og dybe Farver, og vækker ved Berøring Forestilling om Varme,