Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

37 medens Hør og Silke have noget Koldt ved sig. Paa Grund af disse Egenskaber er Olden fra de ældste Tider af bleven anvendt til Overklæder, Teltdækker, Tæpper til Vægge og Gulve. Selv om der ikke findes Levninger af Oldtidens Uldtøjer, saa høre vi dog de gamle Forfattere berømme de fine og brogede Tøjer og Tæpper fra Lille- asien, hvilket Land endnu den Dag idag indtager en høj Rang i denne Industri: og al den ogsaa blomstrede, i Ægypten kan man slutte sig til af de Malerier og Skulpturarbej- der, som forefindes der. Ogsaa Filt til Hoved- og Fod- beklædning (den purpurrøde assyriske Mitra er Forbilledet for Nutidens Fez) og Tæpper vare lidlig kjendte. Schavls- vævningen i Indien synes at have været dreven ganske paa samme Maade for Aarlusinder siden som nu. Paa den Tid, da Kunsten stod i sit skjonneste Flor hos Græ- kerne, var Ulden det mest yndede Klædningslof, og blev baaren uden Mønstere og uden Besætning; Grunden til al den blev skattet saa højt var navnlig dens rene og fyldige Folder. Hos Romerne og de nordiske Folkeslag gav man de varmere, men tillige tungere, filtagtige Sloffer For- trinet. Kelterne og Ibererne leverede de glatte, tærnede Plaider, det nordlige Gallien, Tydskland og Skandinavien Frees eller Kalmuk, Kam el o t og andre pelsaglige Cldløjcr. Hos Saxerne og Nordboerne var desuden det grove, hjemmegjorte *Vad tn e 1 det sædvanlige TuskmiddeL Fra det tiende Aarhundrede bleve de tydske Uldmanufak- turer berømte og afgav Modestoffet. Tydske Vævere for- plantede denne Industri til Flandern, Belgien, Frankrig, England og endelig til Italien. Uldmanufakturernes Blom- stringstid i England daterer sig fra Trosforfølgelserne, som jog Skarer af Flygtninge fra Nederlandene lil England. De forskjellige Hovedarter af Uld kunne karak- teriseres paa følgende Maade: Faarene i den halvvilde Til- stand have den oprindelige, dobbelte Haarbedækning, nemlig Dækhaar eller Slikkelhaar og Grundhaar eller Uldhaar (saa- ledes de sydamerikanske, ostindiske, krimske, danske og ungarske Faar); de spanske Merinofaar have kun do fine,