Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
bløde og korte Eldhaar; de engelske Leicester, Lincolnfaar
o. s. v., fremdeles de lydske Landfaar kun de længere,
grovere Grundhaar. Efter den forskjellige Tilberedning
skjelner man mellem Kradsuld til Tøjer med fillaglig
Overflade, som Klæde, 1'lonel o. s. v. og Kamuld til
glatte Tøjer, hvis Traade ligge frit (Merino, Tæpper o. lign ).
Om S c ha vis fabri kat ionen i K as c h ni ir skal her
gives følgende korte Uddrag af nyere Rejsendes Meddelelser.
Under de mongolske Kejsere skal der have været 40 000
Vævestole i Gang i Landet, som i del Mindste krævede
120 000 Arbejdere. Under Afghanerne vare endnu 23 000
Mennesker beskjæfligede ined Vævning. Nu er Industrien
i Aftagen, fordi de forarmede tyrkiske Lande ikke længere
yde noget tilstrækkeligt Marked, og tilmed de engelske
Schavler overalt optræde som Konkurrenter. Industriens
Hovedsæde er Scrinagur, Hovedstaden i Kaschmir. Det
vigligste Stof, der benyttes til Fabrikationen er Ulden af
den tibetanske Ilusged; i Forhold til Mønsterets og Vævels
Finhed tilføjes i ringere Mængde andre Slags Faare- og
Gedeuld. Den libetanske Uld bliver i Kashmir først blegel
i Risvand og derefter farvet; der skal benyttes indtil 42
forskjellige Farver. Der forelægges de Handlende forskjel-
lige Mønstere, hvorefter de gjøre deres Bestillinger hos
Formanden for Schavlsarbejderne, «DuschawIavalla’en»,
hvorefter Schavlsinesteren gjengiver Tegningerne for Arbej-
derne paa el Stykke Papir i et, kun for dem forslaaeligt,
Tegnsprog. Hver Schavksmester har dertil egne Tegn, 150
i Antal. Arbejderen følger aldeles mekanisk Tegnene, som
angive Farven og Maaden, paa hvilken Traadene skulle
ordnes, uden at kjende noget som helst til del Mønster,
han udfører. Til Indkaslningen af Islætten benyttes ikke,
som ved den almindelige Vævning, en «Skytte», men Træ-
naale. Der væves allid lo Schavler ad Gangen, som hænge
sammen efter en Linie langs Fryndserne; det bekjendle
Palmemønsler er opslaaet som Efterligning af en Cypres,
hvis Top bojes svagt af Vinden.
1^