Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
38 bløde og korte Eldhaar; de engelske Leicester, Lincolnfaar o. s. v., fremdeles de lydske Landfaar kun de længere, grovere Grundhaar. Efter den forskjellige Tilberedning skjelner man mellem Kradsuld til Tøjer med fillaglig Overflade, som Klæde, 1'lonel o. s. v. og Kamuld til glatte Tøjer, hvis Traade ligge frit (Merino, Tæpper o. lign ). Om S c ha vis fabri kat ionen i K as c h ni ir skal her gives følgende korte Uddrag af nyere Rejsendes Meddelelser. Under de mongolske Kejsere skal der have været 40 000 Vævestole i Gang i Landet, som i del Mindste krævede 120 000 Arbejdere. Under Afghanerne vare endnu 23 000 Mennesker beskjæfligede ined Vævning. Nu er Industrien i Aftagen, fordi de forarmede tyrkiske Lande ikke længere yde noget tilstrækkeligt Marked, og tilmed de engelske Schavler overalt optræde som Konkurrenter. Industriens Hovedsæde er Scrinagur, Hovedstaden i Kaschmir. Det vigligste Stof, der benyttes til Fabrikationen er Ulden af den tibetanske Ilusged; i Forhold til Mønsterets og Vævels Finhed tilføjes i ringere Mængde andre Slags Faare- og Gedeuld. Den libetanske Uld bliver i Kashmir først blegel i Risvand og derefter farvet; der skal benyttes indtil 42 forskjellige Farver. Der forelægges de Handlende forskjel- lige Mønstere, hvorefter de gjøre deres Bestillinger hos Formanden for Schavlsarbejderne, «DuschawIavalla’en», hvorefter Schavlsinesteren gjengiver Tegningerne for Arbej- derne paa el Stykke Papir i et, kun for dem forslaaeligt, Tegnsprog. Hver Schavksmester har dertil egne Tegn, 150 i Antal. Arbejderen følger aldeles mekanisk Tegnene, som angive Farven og Maaden, paa hvilken Traadene skulle ordnes, uden at kjende noget som helst til del Mønster, han udfører. Til Indkaslningen af Islætten benyttes ikke, som ved den almindelige Vævning, en «Skytte», men Træ- naale. Der væves allid lo Schavler ad Gangen, som hænge sammen efter en Linie langs Fryndserne; det bekjendle Palmemønsler er opslaaet som Efterligning af en Cypres, hvis Top bojes svagt af Vinden. 1^