Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

»TMi in 'iMi—। >m narart mr .• 42 paa Pundet), og, da den, som ovenfor omtalt, bestaar af to Traade, er den noget fladtryk!; dens Styrke er tre Gange saa stor som Ilørtraadens, næslen af den bedste Jerntraads. Den indeholder en ejendommelig Substans, Fibro-in, som ved Behandling med Sæbevand befries for de kalkagtige Stoffer, som omgive den. Traaden haspes af Kokonerne, som opblødes i varmt Vand, dog samler man gjerne samtidig 3 til 8, eller endog flere Traade fra lige saa mange Kokoner, da den enkelte Traad vilde være for fin. Det saaledes dannede Produkt benævnes Raasilke, af Affaldet fremstilles den simplere Florets i ike med kortere Taver. I Almindelighed bliver derefter flere Raa- silketraade tvundne sammen, kun til den fineste Broder- silke benyttes den enkelte Raasilketraad, fordi de enkelte Kokontraade efter Kogningen og Farvningen løsne sig fra hverandre og danne en flad Traad, der bedre dækker Broderiels Grund. Silkeavlen og Silkens Anvendelse skal allerede have været kjendl af Kineserne over 200 Aar f. Kr. Fra dem kom den til Inderne. Naar Brugen af Silke til Klædninger, Forhæng o. s. v. er kommen til Forasien og Europa er endnu uafgjort. Aristoleles omtaler, al Grækerinderne atter oppillede de kinesiske Silketøjer og deraf fremstillede de be- rømte gjennemsigtige kois’ke Tøjer (fra Øen Kos). Nogle mene, at de virkelig have optrevlet de tunge Halvsilke- stofler, hvis Slivhed stødte deres Skjonhedssands, og der- efter forarbejdet nye, Andre antage derimod, at de blot have trukket nogle Traade ud, for at gjøre det øvrige Væv mere let og gjennemsigtigl. Efterhaanden som Grækernes og Romernes Pragtlyst udviklede sig blev Silken almindeligere anvendt. Endnu over 500 Aar eft. Kr. benyttede man fortrinsvis lette Sloffer efter indisk Skik. Derpaa kom den persiske og babylo- niske Stil over Bysanz til Europa: tunge, broderede Stoffer i rige Mønstere, skinnende Farver, indvirkede med Guld- traad og prydede med de fantastiske, persiske Dyreskikkelser. Guldlraadene i de gamle Brokader (af del ilal. broccato, eller franske broche, broderet) ere ikke som de nu bruge-