Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

43 lige omspundne med Metaltraad, men omviklede med for- gyldte Strimler af Papir, Pergament eller Kautschuk, hvorfor de heller ikke gjøre Stoffet saa tungt og stift. Under Korstogene og Saracenernes Fremtrængen vandt Silkefabrikationen Indgang i Sydeuropa, og med åen tillige den arabisk-iuauriske Stil, der var lettere og yndefuldere saavel' i Ornamentationen med Arabesker, som i selve Vævet, og endelig ogsaa Fabrikationen af Atlask og Flojel. Fra Spanien trænger Silkeindustrien frem lil Sicilien (Palermo), derfra til Byerne i Øvreitalien, Lucca, Florenz, Majland, Genua, Venedig o. s. v., i det femtende og sextende Aar- hundrede videre til Sydfrankrig, Nordfrankrig og Belgien. Under den golhiske Stils Herredømme benyttes det i Arkitek- turen yndede Planteornament ogsaa i Vævekunsten, desuden udføres hele Malerier, Helgenbilleder og lign, til Præste- klæder og andre Pragtgevanter, enten fuldstændig paa Væve- stolen eller som Naalearbejde, medens Renaissancen vender tilbage lil de ensfarvede Stoffer, som den pryder og be- sætter med Guld. Der gives mangfoldige Benævnelser paa Silkestoffer. I Oldtiden hed Silke Sericum efter et Land Serica (sand- synlig Kina) og man skjelnede mellem Holosericum, Helsilke, og Subsericum, H^vrfilke. Af Hexamitum, Xamitum, sexlraadet Silketøj, opstod del tydske Ord Sammel, Fløj el, soni senere tabte sin oprindelige Betydning; af Sindon opstod Sandal, Cendal, Sindal, af S ar ac eni um , den Silke, som Saracenerne i Spanien tilbercdede, Sar- cenet. Hvad vi kalde Atlask, hed oprindelig, da det kom til Europa, Aceluni, deraf det italienske Zetani og del franske Satin. Betydningen af mange andre Udtryk, som forekomme i Middelalderen er endnu omtvistet. Her al ville give en Fortegnelse over de forskjellige Silkeløjer, som nutildags fabrikeres, vilde være uden Interesse, da Moden bestandig frembringer nye og fortrænger de gamle. Man skjelner sædvanlig mellem toskaftede (Taft, Foulard, Krep o. s. v.), gazeagtige (Barege, Flor o. s, v.), kiprede (Levantin, Atlask), mønstrede (blandede, Damask, broche- rede) og endelig fløjelsagtige Stoffer.