Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

44 I Rocks Katalog over de vævede Tojer i Kensington Museet i London ordnes de ældre Silkestoffer i 12 Grupper. Af disse skal her blot følgende nævnes og i Korthed karakteriseres. Dc kinesiske SilkeslofTer med frit be- handlede Blomster, og mellem disse Grupper af Mennesker og Dyr have, hvad Stilen angaar, næsten holdt sig ufor- andret fra de ældste Tider indtil vore Dage. I de per- siske Tojer forekommer næsten regelmæssig det hellige Træ, Livets Træ, de til Jagt afrettede smaa Leoparder, Fugle, som snart ligne Paafugle, snart Papegøjer. De byzantinske Tøjer fremtræde med stive store Figurer, blandt Ornamenterne træffer man ofte det græske Kors *) og «Gammaet», en Benævnelse for den rette Vinkel, efter det græske Bogstav P (Gamma o: G), som sammenstillet to og lo med fælles Toppunkt og Benene i Forlængelse af hinanden, atter give del græske Kors, eller fire og fire et gjennembrudt Kvadrat ([]). I senere sicilianske Tojer (fra Slutningen af det 13de og Begyndelsen af det 14de Aarhundrcde) føjes Korsflgurer, dannet af 4 Bog- staver V, allsaa til de orientalske Elementer, stilise- rede Planter, fantastiske Dyr, arabiske Skrifttegn o. s. v., som af Saracenerne vare bragte til Spanien og Sicilien. Ogsaa Lucca, Genua og andre italienske Byer fulgte i Middelalderen i Østerlændernes Spor, hvad Fabrikationen af Silketøjer angaar, medens Venedig og Florenz for- trinsvis vævede Figurer af Helgener og Scener af den hellige Skrift i de li] kirkelig Brug bestemte Stoffer. Italienske Mønslere af denne Art ere sædvanlig udførte i Guld eller gul Silke paa højrød Grund, i de florentinske Arbejder er der oflere anvendt Hvidt til Ansigterne; Kølnske ’) Korset, som Kristendommens Symbol, forekommer i fem Hovedformer: det græske, ligearmede -|-> det latinske eller Passionskoi set med langt Skaft f, det skraa A n d r ea s- kors X, .det ægyptiske, gammeltestamentlige Antonius- kors i Form af et T, Gaffelkorset, eller Misdæderkorset i Form af et Y.