Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

47 (Cordovatapeterne) bleve pressede eller fik paatrykt Mønslere og billedlige Fremstillinger i Farve, Guld eller Sølv, og derefter ferniserede. Forbigaaende opstod ogsaa Voxdugstapeter, enten trykkede eller «velulerede», besatte med Klædesløv (opfundne af Franskmanden Audrian i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede), og hos Hollæn- derne Kat I un tape terne. Endnu maa omtales: Kina- tapeter (Point de Chine), syede med Naal paa Kanevas; atlask eller damaskagtige Silketapeter, som Brokatelier, Bcrgaméer o. a.; og endelig de af Indianerne forarbejdede F j e r t a p c t c r. For Øjeblikket kjendes næsten kun Papirstapeter, hvorom der i det Følgende vil blive Tale, og hvor der til- lige vil være Lejlighed til at tale om Trykning, Presning o.s.v. af Læder- og. Voxdugstapeter. Tæpperne ordnes efter Fabrikationsmaaden i tre Hovedgrupper, nemlig enkelte, dobbelte og fløjelsaglige. Til den første Gruppe henregnes de grovere Tyrol er- tæpper, engelske Tæpper og Trappetæpper; til den anden de engelske Kidderminster Tæpper (efter Byen Kidderminster i Grevskabet Worcesler). De bestaa af (o toskaftede Væv, som ere forbundne med hinanden derved at Kjedetraadene skifte Plads. Tænke vi os den ene rød, den anden blaa, saa vil altid paa den ene Side Rødt danne Tegningen, Blaat Bunden, paa den anden Side omvendt. -Indenfor de saaledes fremstillede Figurer ligge dc lo Væv løst paa hinanden , dog kan man ogsaa fuldstændig sammenvæve begge ved Hjælp af Bindeislæt, som ikke bliver synlig. Det samme System kommer yder- ligere til Anvendelse ved de tre dobbelte eller skotske Tæpper, som ere tykkere og rigere i Farvefordelingen, fordi man kan lade de tre Kjeder efter Behag vexle ind- byrdes. Til den tredie Gruppe endelig henhøre Brys- selertæpperne, vævede som uopskaaret Fløjel, Plys- tæpperne, som gjerne ere opskaarne, og de tyrkiske eller Savonnerit æpperne, som ere langhaarede Plys- tæpper, dannede ved et Slags Broderi.