Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
51 D. Broderi. Ogsaa Broderkunslen lader sig forfølge lige til Grændscn af den historiske Tid, og man vil næppe fejle, naar man antager den for ældre end den kunstmæssige Farvning. Det var naturligt, at man først faldt paa at pryde et Slof med forskjelligt farvede Traade, før man gav el og samme Stof flere Farver, og Broderkunstcns Teknik fulgte lige- frem af Syningen. De ældste monumentale Billedværker hos Ægypterne og Åssyrernc, ligesom ogsaa de tidligste Vasetegninger hos Grækerne, tyde alle paa, at Prydelserne paa Klædningstykkerne ere udførte med Naal; ja selv de Folk, som vi lære at kjende i Naturtilstanden pryde ved Stikning Sømmene paa deres af Dyreskind lavede Klæder, i hvilket Tilfælde Broderkunslen allsaa gaar forud for Væv- ningen. Grækerne og Romerne kaldle broderede Klæder for «frygiske» , og de Sidste kaldte Enhver, der gav sig af med denne Kunst for en Frygier (phrygio), Guldbrode- riet kaldtes auriphrygium, hvoraf allsaa fremgaar, at dette Folk i Oldtiden har bragt det til stor Fuldkommenhed i Udøvelsen af Broderkunslen. Senere, og lige ind i vor Tidsregning, var Babylon berømt i denne Henseende, og Udgravningerne i Ninive have paavist, paa hvilken ødsel Maade man gjorde Brug af denne Kunst. Som bekjendl vare de fornemste Damer i Middelalderen baade flittige og kunstfærdige Syersker, og skjænkede, navnlig Kirkerne, her- lige Arbejder i denne Retning. I Renaissancetiden arbejdede store Kunstnere med samme Formaal for Øje; saaJedes udførte den bekjendte italienske Kunstner Paolo Veronese Tegninger til Messeklæder, hvis Broderi i samfulde 26 Aar beskjæftigede Antonio Pollajuolo. Der er Forskjel paa Broderiet eftersom der er anvendt Fladsting (Gobelinsting, Kastesting) eller Krydssting. I første Tilfælde ligge Traadene ved Siden af hverandre, vel ogsaa over hverandre, men stadig i samme Retning; denne Ordning af Traadene minder om Fanen af en Fjer, hvorfor ogsaa den latinske Benævnelse for denne Slags Syning var opus plumariurn, Fjerslikning. Fladsting 4*