Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

59 Tidligere blev Grunden enten syet eller kniplet, og da i første Tilfælde fra Blomst til Blomst, men i sidste Tilfælde i selvstændige, lange, omtrent fire Tommer brede Strimler, som derefter med stor Behændighed bleve sammensyede; dog forekomme ogsaa gamle Kniplinger, i hvilke Blomster og Grund ere sammenarbejdede. Arbejdet fordeles mellem forskjellige Hænder: én Arbejderske ordner Arbejdet, én laver kun syede Blomster (point å l’aiguille), én kun kniplede (point plat), én de aabne Sting (jours) lil Udfyldning af Blomsterne, én sætter de forskjellige Stykker af Grunden sammen, én føjer Blomster ind. De mechelnske Kniplinger laves i et Stykke paa Kniplepuden, udmærke sig ved Klarhed og smukke Blomstertegninger, der ere indvirkede med Fladsting; de egne sig ikke til Slør eller andre større Toiletsager, men derimod til Besætning. I forskjellige Egne af Belgien laves Valencienner-Kniplinger. Hollænderne lærte af de hugenottiske Flygtninge at lave fine linnede Kniplinger, saavcl som Guld og Sølv- Kniplinger, dog opnaaede denne Industri der ikke den Be- tydning som i de sydlige Provindser. Smagen for Kniplinger, som var forplantet til Frankrig hovedsagenlig af Medicæerne, udviklede sig der til den yderste Ødselhed med udenlandske Fabrikater, imod hvilken gjentagne Forbud mod Indførsel Intet udrettede. Ludvig d. 14des Finantsminister Colberl slog ind paa en modsat Vej: han oprettede 1665 paa sit Slot Lonray ved Alengon en Kniplingsfabrik, med Arbejdersker fra Venedig, hvis Arbejder først bleve kaldle Point de France, og kom i Mode, saavel ved Hoffets Gunst, som ved Privilegium. Ved Fabrikationen af disse Alenconer Kniplinger kom for første Gang Arbejdets fabrikmæssige Fordeling i Brug, saa- ledes at der i Begyndelsen var ansat 18 Arbejdersker til hvert Stykke, nu er Tallet sunket ned til 12. Disse Kniplinger udføres kun med Naal. Fabrikationen, som gjentagne Gange har været nær ved at standse, er allid bragt paa Fode päany, sidste Gang af Napoleon d. 3die;