Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
60 det fremherskende Mønster bestaar af Semés o: spredte Blade, Blomster o. s. v. Paa Ludvig d. 15dcs og 16desTid blomstrede Knip- lingsindustrien ogsaa i Argentan (beliggende, ligesom Alencon, i Departementet Orne). Disse adskille sig fra Alenconer Kniplingerne hovedsagenlig derved, at Grunden i de første bestaar af det saakaldte «bride», i de sidste af réseau. Begge Sloffer bestaa af sexkantcde Masker, men i. bride ere de større, mere regelmæssige, og hver Side omspanden med syv eller olie Slyngsting, hvilket gjør dem stærkere og fastere. Der gaves ogsaa en Slags «bride picotée», hvor Sexkanterne vare omgivne med Perlemasker. Chanlilly, i Depart. Oise, og Baycux, i Depart. Calvados, udmærke sig ved Silkekniplinger eller Blonder. Valencienner Kniplinger med fin, tæt Rcseaugrund og Blomster af en Textur, som minder om Cambric, laves slet ikke mere i Valencienne, men derimod, som tid- ligere omtalt, i flere belgiske Slæder. Point de Lille har den fineste, klareste og mest regelmæssige Réseau- grund, i hvilken det simple, for det Meste stive Mønster er udarbejdet med én tyk Traad. I flere andre Egne af Tyd s kl and, foruden de tid- ligere berørte, saasom i Genf, Neufchatel o. s. v. ud- viklede Kniplingsindustrien sig, navnlig ved franske Prote- stanter , uden dog at opnaa nogen blivende Varighed. I Slesvig cr Byen Tønder berømt for sine Kniplinger og hvide Broderier, i Sverig Vads tena (Linköping) for sine fine og Ornæs i Dalekarlien for sine faste og stivede Kniplinger. 1 Rusland syes Kniplinger med østerlandske Mønslere. Skjøndt Industrien alt tidlig var kjendt i England, hvor de fattige Fiskerkoner betjente sig af Benene af Fisk i Stedet for de kostbare Naale, saa var det dog først Flygtninge fra Nederlandene og Frankrig, som udviklede den kunstnerisk, og navnlig var det de religiøse og poli- tiske Forfølgelser paa Fastlandet, som ved ny Indvandring stadig sørgede for at holde den oppe, naar den var i Færd med at komme i Forfald. Dens sidste Opsving