Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

79 VI. Olasmaleri. Glasrnalerierne ere enten sammensatte af farvede Glasstykker, det vil sige farvede helt igjennem, i hvilket Tilfælde de altsaa kunne betragtes som en Slags Mosaik ; eller ogsaa er Tegningen og Farverne anbragte og senere indbrændle paa den forreste og bagerste Overflade af den færdige Glasplade. Hensigten er i begge Tilfælde den samme, Lysstraalerne kastes ikke her tilbage fra en farvet uigjennemsiglig Överilade, men trænge fra Bagsiden gjen- nem det farvede Legeme, og lader derved Farverne spille med en Giands og Klarhed, som man ikke kan opnaa paa anden Maade; selvfølgelig overgaar det egentlige Glasma- leri langt Glasmosaiken, hvilket ogsaa det Følgende vil vise. Al man allerede i Oldtiden havde farvede Glasskiver er godtgjort ved et Fund i Pompeji, men det er endnu uafgjort, hvorvidt disse Glasstykker have været brugte som Mosaikbeklædning paa Væggen, eller tjent som Vinduesruder. I Regelen udfyldte Romerne, ligesom ogsaa Middel- alderens Folk, Vinduesaabningerne med Feltspalh, Glimmer og lignende Stoffer, naar de da ikke blot skulde lukkes med Forhæng eller Skodder. Det voldle Glaspusterne lige saa storL Besvær at fremstille større. Skiver, som i det Hele al fremstille klart, farveløst Glas, saa al den tidlige Fabrikation af farvet Glas egentlig kun kan betragtes som en snild Benyttelse af en teknisk Ufuldkommenhed, medens det først er i den senere Tid at man ved Kemiens Hjælp har lært at overvinde Vanskelighederne. I det 6le Aar- hundrede omtales brogede Kirkevinduer; men det er dog stadig kun en Malen med Glas, Kunsten at male paa Glas synes at stamme fra Tydskland i det 10de Aarhun- drede. I Slutningen af dette Tidsrum malede allerede Munkene i Benediklinerklosterel ved Tegernsee i Bajern Vinduer til deres Kirke.