Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

80 De ældste endnu bevarede Glasvinduer fra det 12te og 13de Aarhundrede vise Begyndelsen til Glasrnaleriet i Forbindelse med Glasmosaiken. Grunden er sammenstille! musivisk og beslaar af Kvadrater og andre Firkanter, ud- fyldte med Bladornamenler; sædvanlig har hele Vinduet ogsaa en Indfatning med lignende Ornamenter. Paa denne Grund er der symmetrisk anbragt Medailloncr, der frem- stille Emner, hentede fra den hellige Skrift eller Helgen- hislorien. Blyindfatninger om de enkelte Glasstykker er tillige benyttet til at fremtille Hovedomridsene af Figurerne og Ornamenterne; de øvrige Detailer, Ansigtstræk, Skygge- linier o. s. v. ere angivne med sort eller brunlig Smelte- farve, ofte ogsaa med uigjennemsiglig Harpix- eller Rav- farve, som hæftes paa Glaspladen uden at indbrændes; desuden frembragtes Lyspartier ved Gravering af den farvede Grund. Denne Fremgangsmaade, der anvendtes af den Tids Glasmalere er udforlig beskreven af Munken Theophilus i hans berømte Bog «Diversarum artium schedula» (Forteg- nelse over forskjellige Kunster). Kunstneren tegnede Bil- ledet, som skulde udføres paa Glas, paa et Bræt, angav Skyggerne ved Skravering, og de forskjellige Farver enten ligefrem eller med bestemte Tegn. De farvede Glasstykker bleve derpaa anbragte paa de behørige Steder paa Brættet, Omridset tegnet igjennem og Udskæringen foretagen med et Stykke glødende Jern*). Paa ethvert saaledes tilskaaret Stykke Glas bleve nu Enkelthederne og Skyggerne anbragte, derefter indbrændte, og endelig bleve de forskjellige Styk- ker samlede ved en Blyindfatning. Senere Arbejder (fra Midten af del 14de Aarhundrede) vise Fremgang i teknisk Henseende, for saa vidt større Glasstykker komme til Anvendelse, og som Følge deraf mindre Bly til Indfatningen; fremdeles bleve Figurerne udførte i større Maaleslok, ligesom man ogsaa tilstræble rigere Farvevirkninger. Ansigterne malede man paa klart. *) Først fra det 16de Aarhundrede anvendes Diamanten til at skære Glas med.