Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
83 Det er da først og fremmest ved Anvendelsen af Reglerne for L in e a r pe r s p ek t i v e t *), at Maleren sættes i Stand til at frembringe den rette Illusion, og vi skulle nu i Korthed gjøre Rede for Ilovedprincipernc, der følges ved denne Fremstillingsmaade. Som ovenfor berørt tænke vi os Billedfladen anbragt mellem Beskueren og Gjen- slanden, der skal afbildes. Fra Beskuerens Øje, det saa- kaldte Øjepunkt eller Synspunkt, maa man fremdeles lænke sig rette Linier, Synslinier, trukne til de for- skjellige Punkter af Gjenstanden, Billedet opstaar da ved disse Liniers Skæring med Billedfladen, og i Perspeklivlæren angives da de Regler, der anvendes, for paa saa nem en Maade som mulig at bestemme disse Skæringspunkter, altsaa konstruere Billedet; skal endelig det færdige Billede ses paa rette JMaade, bør det egentlig, saa vidt mulig, betragtes fra selve Øjepunktet. Paa Billedfladen bestemmes, før man skrider til den egentlige Konstruktion, visse Linier og Punkter; fra Øjepunktet tænkes saaledes trukket en Linie vinkelret ind paa Billedfladen; det Punkt, hvori den rammer denne, kaldes Hovedpunktet (ogsaa undertiden Øjepunktet), gjennem dette trækkes en vandret Linie, Horisonten, og en lodret Linie, Vertikalen. Paa disse Linier afsættes fra Hovedpunktet Afstanden mellem Øje- punktet og Billedfladen, den saakaldle D i s tan c e, hvorved Distancepunkterne bestemmes. Vi ville nu, for at vælge et simpelt Exempel, tænke os, at den Gjenstand, dei‘ skal fremstilles, er en Tærning, hvis forreste Flade er parallel med Billedfladen, og al den er opstillet under Horisonten, til Venstre for Vertikalen. Den forreste Flade vil da vise sig, ogsaa i Tegningen, som et Kvadrat, men mindre end det er i Virkeligheden: for Exempel kun med halv saa stor Side, hvis det ligger lige saa langt bagved Fladen, som Øjet befinder sig foran den. Lad os nu benævne de to øverste Punkter i denne Firkant, regnede *) Som Opfindere af Linearperspektivet (rettere Prospektivet af det italienske prospektiva, Kunsten at udføre Prospekter) nævnes Albrecht Durer og Leonardo da Vinci. 6*