Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid

Forfatter: Albert Andresen

År: 1873

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 207

UDK: IB 745

Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
 84 fra Venstre til Højre ved a og b, de to nederste ved c og d, vi ville da kunne bestemme de øvrige Punkter og Linier i Tegningen paa følgende Maade. Tænke vi os for del Forste Tærningens fire vandrette Kanter forlængede bagud i det Uendelige, saa maa de tilsvarende Linier paa Billedet niere og mere nærme sig til og omsider forenes i Hovedpunktet, som derfor ogsaa kaldes for disse Liniers Forsvindingspunkt, og vi behøve allsaa blot fra a, b, c og d at trække rette Linier til Hovedpunktet, for at faa disse Kanters Retninger bestemt. Ligesom Hoved- punktet er Forsvindingspunkt for alle paa Billedfladen vinkelrette Linier, saaledes ville de to Dislancepunkter paa Horisonten være del for alle vandrette Linier, der enten lil den ene eller anden Side ramme Billedfladen under en Vinkel paa 45 Grader, hvilket netop er Tilfældet med Diagonalerne i Tærningens øversle og nederste Flade. For al bestemme disse Diagonalers Retninger, behøver man allsaa blot al trække rette Linier fra a og c til det højre, og fra b og d til det venstre Distancepunkt; og derved er med del Samme Tærningens øvrige Punkler og Linier bestemte, og Tegningen allsaa færdig. For saa vidt Tærningen ikke er gjennemsiglig, burde i Tegningen dog kun de synlige Flader angives, allsaa i delte Tilfælde den forreste og overste Flade, saml den bojre Sideflade. Vælger Maleren Øjepunktet højt over Gjenstanden, der skal fremstilles, saa benævnes del Fugleperspektiv, vælges del langt under Gjenstanden, kaldes det Frø per - s pek t i v. Fremdeles vise fjerntliggende Gjcnslande sig ikke blot mindre, hvad Storreisen angaar, men ogsaa mindre klare, fordi der nemlig mellem dem og Øjet er et Luftlag, som ikke er fuldstændig klart og gjennemsigligt, men noget blaaligl; deraf Udtrykket Luflperspektivet. Endelig maa der ogsaa lages Hensyn til den stærkere eller svagere Belysning, hvorunder de forskjellige Dele ses, og hvorved de forst ville Iræde riglig frem som legemlige Gjenslande. Den stærkeste Modsætning mellem Lys og Skygge viser sig i de Flader, der vende mod Lyset og i