Kunstindustrien Og Dens Vigtigste Frembringelser I Ældre Og Nyere Tid
Forfatter: Albert Andresen
År: 1873
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 207
UDK: IB 745
Efter B. Bucher: Die Kunst im Handwerk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
fra Venstre til Højre ved a og b, de to nederste ved c
og d, vi ville da kunne bestemme de øvrige Punkter og
Linier i Tegningen paa følgende Maade. Tænke vi os for
del Forste Tærningens fire vandrette Kanter forlængede
bagud i det Uendelige, saa maa de tilsvarende Linier paa
Billedet niere og mere nærme sig til og omsider forenes
i Hovedpunktet, som derfor ogsaa kaldes for disse Liniers
Forsvindingspunkt, og vi behøve allsaa blot fra a,
b, c og d at trække rette Linier til Hovedpunktet, for at
faa disse Kanters Retninger bestemt. Ligesom Hoved-
punktet er Forsvindingspunkt for alle paa Billedfladen
vinkelrette Linier, saaledes ville de to Dislancepunkter paa
Horisonten være del for alle vandrette Linier, der enten
lil den ene eller anden Side ramme Billedfladen under
en Vinkel paa 45 Grader, hvilket netop er Tilfældet med
Diagonalerne i Tærningens øversle og nederste Flade.
For al bestemme disse Diagonalers Retninger, behøver
man allsaa blot al trække rette Linier fra a og c til det
højre, og fra b og d til det venstre Distancepunkt; og
derved er med del Samme Tærningens øvrige Punkler og
Linier bestemte, og Tegningen allsaa færdig. For saa
vidt Tærningen ikke er gjennemsiglig, burde i Tegningen
dog kun de synlige Flader angives, allsaa i delte Tilfælde
den forreste og overste Flade, saml den bojre Sideflade.
Vælger Maleren Øjepunktet højt over Gjenstanden, der
skal fremstilles, saa benævnes del Fugleperspektiv,
vælges del langt under Gjenstanden, kaldes det Frø per -
s pek t i v.
Fremdeles vise fjerntliggende Gjcnslande sig ikke blot
mindre, hvad Storreisen angaar, men ogsaa mindre klare,
fordi der nemlig mellem dem og Øjet er et Luftlag, som
ikke er fuldstændig klart og gjennemsigligt, men noget
blaaligl; deraf Udtrykket Luflperspektivet.
Endelig maa der ogsaa lages Hensyn til den stærkere
eller svagere Belysning, hvorunder de forskjellige Dele ses,
og hvorved de forst ville Iræde riglig frem som legemlige
Gjenslande. Den stærkeste Modsætning mellem Lys og
Skygge viser sig i de Flader, der vende mod Lyset og i