Forsøg paa Mejerivæsenets Omraade
Forsøg med Centrifuger

Mælk«, samt tillige flere Dages Analyse af en Isprøve. Det fremgaaer af de efterfølgende Tabeller III. IV og V, at i Række 1 og 2 er Tilstrømningen ens for begge Centri- fuger, Kraftforbruget forskj elligt, Renskumningen noget nær ens; i Række 3 og 4 er Tilstrømningen og Kraftforbruget ens for begge Centrifuger, Renskumningen forskjellig; i Række 5 er Kraftforbruget ens, Renskumningen noget nær ens, men Tilstrømningen forskjellig-. I Hovedafhandlingen er der gjort Rede for, at de smaa Forskjelligheder, der have været i Mælkens Varmegrad, i Af- vigelser fra planmæssig Hastighed eller Tilstrømning af Mælk til »særlig Prøve«, eller i den tagne Flødemængde (pCt. Fløde), eller i den Tid, der er brugt til Skumning af de ca. 100 Pd. Mælk, før den særlige Prøve begynder, snart ere til Fordel for den ené, snart for den anden Centrifuge, saa at Forskjellighederne forsvinde i Middeltallene. — Der- imod er der enForskjel i den Tid, der er brugt ved de to Centrifuger til Renskumning af »sidste Indhold*, idet Burmei- ster & Wains Centrifuge har brugt 10 Minuter til Skumning af dette (30 Pd.), medens de Lavals har brugt 6 Minutter til sit (11 Pd.); denne Tidsforskjel staaer imidlertid i nøje Forbindelse med den ordinære Arbejdsmaade med de to Centrifuger; det vilde være urigtigt at forkorte denne Tid for Burm. & W.’s Centrifuge og unyttigt at forlænge den for de Lavals; men heraf følger atter, at der i Virkelig- heden er brugt 4 Minutter længere Tid ved hele Arbejdet med Burm. & W.’s Centrifuge end med de Lavals; dog vilde denne Tidsforskjel have været ens, hvad enten der havde været 200 eller f. Ex. 2000 Pd. Mælk at skumme. At der saaledes er brugt fire Minutter længere Tid til Skumningen af den samme Mælkemængde ved Burm. & W.’s end ved de Lavals Centrifuge, maa jo komme den første til Skade, hvis den ikke netop samtidig udrettede et bedre Arbejde eller med andre Ord renskummede sit sidste Indhold bedre end den anden sit. Forholdet mel- lem de to Centrifugers Arbejde paa dette Punkt kan nær- mest betegnes saaledes, at naar begge skumme den »sær-