Forsøg paa Mejerivæsenets Omraade
Forsøg med Centrifuger
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1883
Serie: Særtryk af Tidsskrift for Landøkonomi
Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 29
UDK: 637.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000196
Foredrag i Det kgl. Landhusholdningsselskab den 24de Oktober 1883
18de beretning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
lige Prøve« til 0.25 pCt. Fedt i skummet Mælk, saa vil
»sidste Indhold« efter omhyggelig Skumning være omtrent:
ved Burmeister & Wains Centrifuge halvt, men ved de
Lavals Centrifuge dobbelt saa fedt.
»Første Indhold« har ved de Lavals Centrifuge utvivl-
somt været skummet lige saa rent som den særlige Prøve,
men ved Burm. & W.’s derimod renere; naar nu hertil
kommer, at Burmeister & Wains Centrifuge rummer om-
trent tre Gange saa megen Mælk som de Lavals, saa vil
det være indlysende, at medens der i de efterfølgende
Forsøg kun har været ringe Forskjel paa Fedtmængden
i de to Prøver af skummet Mælk (»særlig Prøve« og »al
Mælk«) for de Lavals Centrifuges Vedkommende, saa har
ved Burmeister & Wains Centrifuge »al Mælk« vist sig
kjendelig magrere end »særlig Prøve«; men selvfølgelig vil
denne Forskjel udviskes mere og mere, eftersom der be-
handles større og større Mælkemængder, hvilket yderligere
sees af sidste Kolonne i nedenstaaende Tab. Ill, IV og V,
hvor Fedmen af »al Mælk«, svarende til en Times ordinær
Tilstrømning (450 Pd. i Tab. IH, 700 Pd. i Tab. IV o. s. v.)
er beregnet ved Hjælp af de udførte Analyser*).
Da saaledes den Side 738 omtalte Forskjel i Tid til
Skumning af sidste Indhold staaer i nøje Forbindelse med
de to Centrifugers Arbejdsmaade, og da der ellers ikke
kan paavises nogen Forskjel, der har været til Fordel for
en af Centrifugerne, saa maa w gaa ud fra, at Fedmen
*) Ved denne Beregning ere vi gaaede ud fra, at hele Prøven har
omfattet 200 Pd. og deraf 100 Pd. til særlig Prøve, og at der er
taget lige stor Flødeprocent (Afvigelserne herfra ere saa smaa, at
den Indflydelse, de ville have paa Beregningen, ikke beløber sig
til 0.01 pCt. Fedt). Naar nu som i Tab. IH-1 al Mælk: 200 Pd.
have givet 0.21 pCt. Fedt, men deraf de 100 Pd. til særlig Prøve
have givet 0.25 pCt., saa maa de 100 Pd. »før særlig Prøve« +
»sidste Indhold« have givet 0.17. Hvis der nu havde været f. Ex.
450 Pd. Mælk i alt, vilde der til »særlig Prøve« være blevet
350 Pd., og Fedmen af »al Mælk« vilde da være bleven:
350.0.25 + 100.0.17
450
2