Forsøg paa Mejerivæsenets Omraade
Forsøg med Centrifuger

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1883

Serie: Særtryk af Tidsskrift for Landøkonomi

Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 29

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000196

Foredrag i Det kgl. Landhusholdningsselskab den 24de Oktober 1883

18de beretning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
17 lige Prøve« til 0.25 pCt. Fedt i skummet Mælk, saa vil »sidste Indhold« efter omhyggelig Skumning være omtrent: ved Burmeister & Wains Centrifuge halvt, men ved de Lavals Centrifuge dobbelt saa fedt. »Første Indhold« har ved de Lavals Centrifuge utvivl- somt været skummet lige saa rent som den særlige Prøve, men ved Burm. & W.’s derimod renere; naar nu hertil kommer, at Burmeister & Wains Centrifuge rummer om- trent tre Gange saa megen Mælk som de Lavals, saa vil det være indlysende, at medens der i de efterfølgende Forsøg kun har været ringe Forskjel paa Fedtmængden i de to Prøver af skummet Mælk (»særlig Prøve« og »al Mælk«) for de Lavals Centrifuges Vedkommende, saa har ved Burmeister & Wains Centrifuge »al Mælk« vist sig kjendelig magrere end »særlig Prøve«; men selvfølgelig vil denne Forskjel udviskes mere og mere, eftersom der be- handles større og større Mælkemængder, hvilket yderligere sees af sidste Kolonne i nedenstaaende Tab. Ill, IV og V, hvor Fedmen af »al Mælk«, svarende til en Times ordinær Tilstrømning (450 Pd. i Tab. IH, 700 Pd. i Tab. IV o. s. v.) er beregnet ved Hjælp af de udførte Analyser*). Da saaledes den Side 738 omtalte Forskjel i Tid til Skumning af sidste Indhold staaer i nøje Forbindelse med de to Centrifugers Arbejdsmaade, og da der ellers ikke kan paavises nogen Forskjel, der har været til Fordel for en af Centrifugerne, saa maa w gaa ud fra, at Fedmen *) Ved denne Beregning ere vi gaaede ud fra, at hele Prøven har omfattet 200 Pd. og deraf 100 Pd. til særlig Prøve, og at der er taget lige stor Flødeprocent (Afvigelserne herfra ere saa smaa, at den Indflydelse, de ville have paa Beregningen, ikke beløber sig til 0.01 pCt. Fedt). Naar nu som i Tab. IH-1 al Mælk: 200 Pd. have givet 0.21 pCt. Fedt, men deraf de 100 Pd. til særlig Prøve have givet 0.25 pCt., saa maa de 100 Pd. »før særlig Prøve« + »sidste Indhold« have givet 0.17. Hvis der nu havde været f. Ex. 450 Pd. Mælk i alt, vilde der til »særlig Prøve« være blevet 350 Pd., og Fedmen af »al Mælk« vilde da være bleven: 350.0.25 + 100.0.17 450 2