Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 96 størst naar dynamoen arbeider ved den største forekommende be- lastning og ved den laveste effektfaktor. Beregning av vekselstrømsdynamoers virkningsgrad gjennem- føres ofte uten hensyn til magnetiseringstapene. Skal disse med- regnes, maa man undertiden ta i betragtning at magnetiserings- maskinen, naar den er sat paa samme aksel som hoveddynamoen, arbeider med en lav virkningsgrad, naar dens hastighet er liten. Dette biir det spørsmaal om naar den samlede tilførte effekt til generatoren og magnetiseringsdynamoen, og dermed driftsmotorens størrelse skal bestemmes. Kobbertapene i en likestrømsdynamos anker bestemte vi ved at maale motstånden fra pol til pol, og multiplisere denne med kvadratet paa strømstyrken ved den belastning man vil finde virk- ningsgraden for. Ved vekselstrømsdynamoer slaar ikke denne be- regningsmaate til. Den effektive ohmske motstånd som bestemmer kobbertapene i ankeret, er nemlig større end den motstånd man maaler ved likestrøm eller beregner av kobbertraadens længde og tversnit. Vi faar den saakaldte „skin-effekt“, d. v. s. paa grund av hvirvelstrømmer vil den elektriske strøm hovedsagelig flyte nær kobberledernes overflate, hvorimot det indre av lederne fører litet strøm. Denne foreteelse findes særlig ved store kobbertver- snit av massive ankerledere, og fører til at det effektive tversnit biir mindre og den effektive motstånd større. Man kan motvirke skin-effekten ved at dele ankerlederne op i flere paralelle ledere. Er motstånden i ankerviklingen maalt ved likestrøm R] ohm, kan man regne at den effektive motstånd R er lik R == (1,5— 2,5) . R, ved enfasemaskiner R = (1,3 — 2,0) . R, ved trefasemaskiner Effekttapene i vekselstrømsmaskiner bestemmes bedst ved hjælpemotor, de mekaniske og magnetiske tap paa samme maate som ved likestrømsmaskiner. Tapene i magnetviklingen bestemmes ved reguleringskurven eller antages, naar man kjender tomgangs- karakteristikken, mens kobbertapene i ankeret bestemmes ved kortslutningsforsøk. Bedst gjøres dette ved at kortslutte maski- nens polklemmer ved ett (tre) amperemeter, drive den med nor- mal hastighet og magnetisere saa meget at man faar en passende strøm i ankeret. Jerntapene kan ved den lave magnetisering an- tages smaa, og kobbertapene Wk findes for flere forskjellige strøm-