Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 96
størst naar dynamoen arbeider ved den største forekommende be-
lastning og ved den laveste effektfaktor.
Beregning av vekselstrømsdynamoers virkningsgrad gjennem-
føres ofte uten hensyn til magnetiseringstapene. Skal disse med-
regnes, maa man undertiden ta i betragtning at magnetiserings-
maskinen, naar den er sat paa samme aksel som hoveddynamoen,
arbeider med en lav virkningsgrad, naar dens hastighet er liten.
Dette biir det spørsmaal om naar den samlede tilførte effekt til
generatoren og magnetiseringsdynamoen, og dermed driftsmotorens
størrelse skal bestemmes.
Kobbertapene i en likestrømsdynamos anker bestemte vi ved
at maale motstånden fra pol til pol, og multiplisere denne med
kvadratet paa strømstyrken ved den belastning man vil finde virk-
ningsgraden for. Ved vekselstrømsdynamoer slaar ikke denne be-
regningsmaate til. Den effektive ohmske motstånd som bestemmer
kobbertapene i ankeret, er nemlig større end den motstånd man
maaler ved likestrøm eller beregner av kobbertraadens længde
og tversnit. Vi faar den saakaldte „skin-effekt“, d. v. s. paa grund
av hvirvelstrømmer vil den elektriske strøm hovedsagelig flyte
nær kobberledernes overflate, hvorimot det indre av lederne fører
litet strøm. Denne foreteelse findes særlig ved store kobbertver-
snit av massive ankerledere, og fører til at det effektive tversnit
biir mindre og den effektive motstånd større. Man kan motvirke
skin-effekten ved at dele ankerlederne op i flere paralelle ledere.
Er motstånden i ankerviklingen maalt ved likestrøm R] ohm, kan
man regne at den effektive motstånd R er lik
R == (1,5— 2,5) . R, ved enfasemaskiner
R = (1,3 — 2,0) . R, ved trefasemaskiner
Effekttapene i vekselstrømsmaskiner bestemmes bedst ved
hjælpemotor, de mekaniske og magnetiske tap paa samme maate
som ved likestrømsmaskiner. Tapene i magnetviklingen bestemmes
ved reguleringskurven eller antages, naar man kjender tomgangs-
karakteristikken, mens kobbertapene i ankeret bestemmes ved
kortslutningsforsøk. Bedst gjøres dette ved at kortslutte maski-
nens polklemmer ved ett (tre) amperemeter, drive den med nor-
mal hastighet og magnetisere saa meget at man faar en passende
strøm i ankeret. Jerntapene kan ved den lave magnetisering an-
tages smaa, og kobbertapene Wk findes for flere forskjellige strøm-