Eksperimentel Elektronik

— 99 — 37. Synkronmotorens strømforbruk ved konstant polspæn- ding og varierende magnetstrøm. Vi vet at en 1 i k e s t r ø m s d y n a m o gaar som generator eller som motor eftersom den inducerte elektromotoriske kraft i dynamoen er større eller mindre end spændingen i det net hvor- til det er forbundet. Ved synkronmaskiner er saken væsentlig anderledes. Synkrondynamoens hastighet svarer til enhver tid til det net som den er tilkoblet, dens elektromotoriske kraft under drift er lik nettets polspænding plus eller minus spændingstapene i dynamoens ankervikling. Da disse spændingstap under vanlig drift aldrig kan utgjøre en væsentlig del av polspændingen, kan heller ikke synkrondynamoens elektromotoriske kraft være meget forskjellig fra polspændingen i nettet. Av ligningen for dens elek- tromotoriske kraft følger nu at kraftlinjetallet i maskinen ikke kan forandres synderlig om strømstyrken gjennem magnetviklingen varieres inden vide grænser. Ankerstrømmene maa skaffe det tillæg eller fradrag i magnetisme som er nødvendig om magnet- strømmen magnetiserer for litet eller for meget, og dette faaes ved ankerreaktionen. Synkronmotorens strømfor- bruk ved forskjellige magnet- strømstyrker, men ved konstant belastning sees av den saakaldte „ V-kurve “, se fig. 57; kurve a viser strømstyrken ved tomgang, og kurve b den tilhørende effekt- faktor, kurve c strømstyrken ved en viss belastning. En spids V-kurve tyder paa at maskinen bruker meget strøm selv om magnetstrømmen ikke er væ- sentlig forskjellig fra den som gir en effektfaktor lik 1. Fig. 57. En synkronmotors strømfor- bruk ved forskjellige strømstyrker gjennem magnetviklingen. 38. Igangsætning og drift av synkronmotorer. Igangsætning av synkronmotorer foregaar paa forskjellige maater. Er maskinen direkte forbundet til en likestrømsdynamo, hvad man har ved omformeranlæg, sætter man igang likestrøms- dynamoen som motor, hvis man har strøm dertil; indfasning maa