Eksperimentel Elektronik

— 6 — 10 mikrocoulomb opsamlet paa kondensatoren. Lar man denne elektricitetsmængde utlade sig gjennem et ballistisk galvanometer, vil den utlade sig i meget kort tid; galvanometret vil begynde at svinge ut, indtil naalen vender tilbake igjen. Man læser av det største utslag galvanometernaalen gjør. Er dette f. eks. 25 skala- streker, biir galvanometrets ballistiske konstant/c — |g = 0,4 mikrocoulomb pr. skaladel. Ballistiske galvanome'tre bygges enten med bevægelig magnetsystem eller med bevægelig spole. 2. Ampere- og voltmetre. Man vil ofte staa overfor nødvendigheten av at maale strøm- styrken gjennem en ledning eller spændingsforskjellen mellem to ledninger. I det første tilfælde anvendes et amperemeter, i andet et voltmeter. Vi maa først merke os om den strøm (spænding) som skal maales, stadig er rettet til samme side eller om dens retning stadig veksler. I det første tilfælde har man at gjøre med likestrøm, i sidste med vekselstrøm. Har man vekselstrøm, vil strømmen veksle retning mange ganger i hvert sekund, og man maa benytte sær- egne typer av maaleinstrumenter. Vi har set at man ved hjælp av et galvanometer kun kan maale meget svake strømmer. For at maale sterke strømmer an- Fig. 4. Galvanometer med shunt. lægges en paralelforbindelse (shunt) til galvanometret, se fig. 4. Er strøm- men i den udelte ledning J amp., gjen- nem galvanometret Jg amp. og gjen- nem shunten Jr amp. og galvano- metrets og shuntens motstander hen- holdsvis g ohm og r ohm, har man ifølge Kirchhoffs lover: J- — Jg -j- <4 ■ g = Jr r. Av disse ligninger kan man beregne hvor stor motstånd shunten maa ha, naar man med et visst galvanometer vil maale strømmer op til J amp. Av særlig interesse vil det være at kunne maale en strøm i den udelte strømkreds, som er 10, 100, 1000 o. s. v. ganger saa stor som den galvanometret kan maale. Man maa isaafald paralelkoble henholdsvis 7a g, V99 g, 7999 g o. s. v. I disse tilfælder behøver man nemlig bare at gradere instrumentets