Eksperimentel Elektronik

12 — at justere vekselstrømsinstrumenter. Hetetraadsinstrumenter er ikke billige, men er nøiagtige; de forsynes ofte med sikring, da hetetraa- den ved overlastninger har let for at brænde av. Instrumentene benyttes uten shunt som amperemetre for smaa strømstyrker; ved større strømstyrker anlægges shunt. e) Ferraris instrumenter (induktionstypen) beror paa et rote- rende magnetfelts indvirkning paa en aluminiumstrornmel. Fig. 10 vi- ser Siemens og Halskes konstruktion. Indi et firepolet magnetsystem er der anbragt en cylinder c av bløtt jern. I mellemrummet er der anbragt en aluminiumstrornmel a. Av de fire magnetkjerner er de to magnetisert av én strømkreds, de to andre (mot- staaende) av en anden med den første paralelkoblet strømkreds. Strømstyrken i begge er propor- tional den strøm som skal maales. Den ene har stor selvinduktion, den anden ikke, saa man faar en faseforskjel i de to strømkredser paa 90°. Vi faar saaledes et tofaset roterende magnetfelt, som forsøker at vri aluminiumstrommelen desto Fig. 10. Ferraris amperemeter. sterkere jo større strømmen gjennem instrumentet er. Av Ferraris instrumenters virkemaate vil man forstaa at de er ubrukbare for likestrøm. For vekselstrøm kan de kun brukes ved eller i nærheten av den frekvens de er bestemt for. f) Elektrostatiske voltmetre brukes til at maale høie spændinger. Det bestaar av to faste, tynde plater f paa hver side, anbragt paralelt nær hverandre, mellem hvilke en bevægelig plate b paa hver side kan svinge (fig. 11). De to po- ler mellem hvilke spændingen skal maales, til- knyttes f og b, som saaledes faar motsatte lad- ninger og tiltrækker hverandre, og spændings- forskellen mellem f og b vil angives av viseren. Hvis voltmetret tilknyttes en likespænding, bruker det ingen strøm, og det biir saaledes at anvende, Fig. 11. Elektro- statisk voltmeter.