Eksperimentel Elektronik

— 22 — ledes, at galvanometret ikke gjør utslag. I saa fald er spændings- tapet paa a lik spændingstapet paa c, og strømstyrkene gjennem a og b like store, og likesaa gjennem c og x. Man har da, se fig. cl • Ji —- c ■ J2 og b • — x • J2. Divideres de to ligninger med hverandre, faaes a : c — b : x hvorav x findes: b x = a Denne for praksis overmaade vigtige maalemetode brukes for middelsstore motstander, fra omkring 1 ohm til nogen tusen ohm. Metoden gir bedst resultater, om de fire motstander ikke er altfor forskjellige fra hverandre. Der findes i handelen mange anord- ninger av maalebroer. For bekvemhets skyld gjør man bare én av motstandene saa at den kan finreguleres, i dette tilfælde b eller c, men ikke a. De to motstander a og b kan ogsaa anbringes paa maalebroen som en utspændt maaletraad, og forholdet b : a vil da ved en passende skalainddeling kunne avlæses direkte, mens man for c anbringer et antal bifilart viklede spoler lik 1 ohm, 10 ohm o. s. v. 8. Motstandsmaaling ved spændmgstap og strøm. Motstånden av en ledning er definert som forholdet mellem spændingen paa dens klemmer og strømstyrken gjennem den. Fig- 18. Maaling av smaa motstander ved spændingstap og strøm. Motstandsværdien kan følgelig fin- des av den kobling som fig. 18 viser; lederens motstånd findes her lik forholdet mellem spændings- tapet paa dens klemmer, som maa- les ved voltmeter, og strømstyr- ken gjennem den, som maales ved amperemeter. Denne maalemetode kræver saaledes enkle hjælpemid- ler, og er den mest benyttede me- tode, særlig ved maaling av smaa motstander.