Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 24 —
Fig. 21. Maaling av isolationsmotstanden av et
anlæg sat ut av drift.
forbundet fra før. Som jordforbindelse
Er x en meget stor motstånd, f. eks. en million ohm, blir utslaget
e meget litet og den procentuale feil i x meget stor. For at' faa e
saa stor som mulig bør voltmetermotstanden være saa stor som mulig.
Skal man undersøke et elektrisk anlægs isolation, gjøres delte
ved at maale dets motstånd mot jord. Kan anlægget sættes ut av
drift, kobles efter fig. 21 _
Vi tænker os isolations-
feil ved a. og b. Vi vil
i dette tilfælde faa strøm
gjennem voltmetret, idet
punktet c er jordbundet.
Er anlæggets isolation i
orden, faaes intet utslag
paa voltmetret. Man maa
være forsigtig med at
jordforbinde polene fra
et elektricitetsverk, da
en av disse ofte er jord-
brukes vandrør, gasrør
o. s. v. Finder man en isolationsfeil i anlægget, søker man feilens
beliggenhet ved at frakoble deler av anlægget indtil
feilen er fundet.
Vekselstrømsanlæg kan undersøkes paa samme maate, idet
man benytter voltmetre for vekselstrøm, men da disse har lav
motstånd og er litet følsomme for smaa strømmer, anvendes ofte
som strømkilde et batteri av tørelementer, saa man kan benytte
vridspoleinstrumenter. I alle
tilfælder bør man prøve an-
læggetveddennormaledrifts-
spænding.
Isolationsmotstanden av
dynamoer, motorer o. s. v. sat
ut av drift undersøkes efter
den metode som fig. 20 viser.
Er et anlæg ikke jord-
forbundet kan man maaledets
isolationsmotstand mens
Fig. 22. Maaling av isolationsmotstanden av-
et anlæg i drift.
d e t e r i d r i f t efter skemaet
paa fig. 22. Voltmetret er