Eksperimentel Elektronik
Forfatter: H. Riddervold
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 28 —
Fig. 25. Wheatstones bro med
vekselstrøm.
være motstånden f. eks. mel-
lem to plater i en væske. R er
en fast motstånd, f. eks. 10
ohm; AB en manganintraad
av konstant tversnit, og naar
telefonen ikke gir lyd, findes
længdene a og b cm. mellem
kontaktstedet og traadens ende-
punkter. Maij har da følgende
proportion:
a : b — x : R
altsaa
Vigtig er det at kunne bestemme motstånden mellem jord-
plater og jorden. Jordplater anlægges i sterkstrømsanlæg, forat
spændingen mot jorden ikke skal gaa over en viss værdi paa
noget punkt i nettet, og som sikkerhet mot overspændinger. I
svakstrømsanlæg finder de anvendelse naar jorden skal tjene som
leder for strømmen. Motstånden mellem jordplater og jorden er
høist forskjellig; er platen anbragt i fugtig jord, blir motstånden
meget liten, mens derimot en jordplate anbragt i tør sand vil gjøre
liten eller ingen nytte, da sandet byr den elektriske strøm en
meget stor motstånd. Skal man bestemme en jordplates mot-
stånd, Forbindes platen med punktet A (fig. 25). Punktet D skal
forbindes med en saa paalidelig 'jordledning som mulig, f. eks.
vandrør, gasrør o. 1.; kan man anse rørets motstånd mot jorden
forsvindende liten, maales jordplatens motstånd alene. Findes der
ikke en paalidelig jordforbindeFse, kan man benytte to andre jord-
plater, maale motstånden mellem to og to og saaledes erholde tre
værdier av summen av motstandene to og to og derpaa beregne
hver enkelt.
Forsøk nr. 6. Motstandsmaaling ved Wheatstones bro.
Der foreligger motstander med eller uten selvinduktion hvis
størrelse skal maales ved Wheatstones bro. Foruten motstands-
maalingen skal man angi hvor nøiagtig resultatene er fundet.