Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 28 — Fig. 25. Wheatstones bro med vekselstrøm. være motstånden f. eks. mel- lem to plater i en væske. R er en fast motstånd, f. eks. 10 ohm; AB en manganintraad av konstant tversnit, og naar telefonen ikke gir lyd, findes længdene a og b cm. mellem kontaktstedet og traadens ende- punkter. Maij har da følgende proportion: a : b — x : R altsaa Vigtig er det at kunne bestemme motstånden mellem jord- plater og jorden. Jordplater anlægges i sterkstrømsanlæg, forat spændingen mot jorden ikke skal gaa over en viss værdi paa noget punkt i nettet, og som sikkerhet mot overspændinger. I svakstrømsanlæg finder de anvendelse naar jorden skal tjene som leder for strømmen. Motstånden mellem jordplater og jorden er høist forskjellig; er platen anbragt i fugtig jord, blir motstånden meget liten, mens derimot en jordplate anbragt i tør sand vil gjøre liten eller ingen nytte, da sandet byr den elektriske strøm en meget stor motstånd. Skal man bestemme en jordplates mot- stånd, Forbindes platen med punktet A (fig. 25). Punktet D skal forbindes med en saa paalidelig 'jordledning som mulig, f. eks. vandrør, gasrør o. 1.; kan man anse rørets motstånd mot jorden forsvindende liten, maales jordplatens motstånd alene. Findes der ikke en paalidelig jordforbindeFse, kan man benytte to andre jord- plater, maale motstånden mellem to og to og saaledes erholde tre værdier av summen av motstandene to og to og derpaa beregne hver enkelt. Forsøk nr. 6. Motstandsmaaling ved Wheatstones bro. Der foreligger motstander med eller uten selvinduktion hvis størrelse skal maales ved Wheatstones bro. Foruten motstands- maalingen skal man angi hvor nøiagtig resultatene er fundet.